Nyhed

Nu kan vi snart vinke farvel til kodeord

GAFFA.dk - alt om musik

Tre store tech-giganter er gået sammen om at fjerne kodeordet fra mobilen, computeren og browseren

Kodeord har længe været den helt store svaghed på computeren og mobilen. Det er ofte for let at gætte, og vi genbruger rask væk kodeord på tværs af enheder og tjenster.

I forbindelse med World Password Day, 5. maj, har Apple, Google og Microsoft annonceret, at de har forpligtet sig til at understøtte kodeløst login på smartphones, computere og i browseren. Det skal ske i løbet af næste år, og det betyder, at vi snart kan vinke farvel til det irriterende kodeord på vores enheder


Det betyder dog ikke, at alle enheder bare kommer til at stå uden nogen form for beskyttelse. Et login uden kodeord vil betyde, at brugeren selv kan vælge, hvilken form for autentifikation de ønsker at benytte til apps, hjemmesider eller andre digitale enheder.

I en blog skriver Google, at fremover vil det betyde, at du blot skal låse mobilen op med f.eks. fingeraftryk for at logge ind på en tjeneste på nettet. Teknologien, der bliver kaldt for Passkey, vil blive delt mellem smartphone og webstedet.

Tanken er, at ved at gøre login afhængig af en fysisk enhed, vil det både gøre sikkerheden bedre og højere på samme tid.


Det vil ikke være nødvendigt at huske login-detaljer på tværs af enheder, og du skal ikke spekulere over, om du genbruger kodeord flere steder.

Et system uden kodeord skulle også gøre det sværere for en hacker at kompromittere login-detaljer, da det stadig vil kræve adgang til en fysisk enhed.

Apple, Google og Microsoft har alle sagt, at de forventer at have en løsning klar på deres platforme i løbet af det næste år.


LÆS OGSÅ: Sonos på vej med kompakt soundbar

ANNONCE