Nyhed

Nye kreative muligheder på SnapChat

GAFFA.dk - alt om musik

Et nyt sæt redigeringsværktøjer er på vej ud til alle, der bruger SnapChat. Director Mode skal gøre det lettere at være kreative på det populære sociale medie.

Video er i stigende grad det foretrukne kommunikationsmedie for alle, unge som gamle. Nu er SnapChat så på vej med et nyt værktøj for at tage kampen op mod deres største konkurrent, TikTok. Værktøjet er en serie redigeringsværktøjer, Director Mode, eller instruktørtilstand, som den kommer til at hedde på dansk. Den lover større mulighed for at udfolde det kreative gen for indholdsskabere.

Snap, der står bag SnapChat, skriver i deres blog, at de nye værktøjer er rettet mod at lade brugere skabe mere "poleret" indhold.


I den nye instruktørtilstand kan indholdsskabere bruge dual kameramulighed og derved filme fra både front- og bagkameraet på samme tid.

Blogindlægget fortæller også, at SnapChat vil gøre det lettere at lege med baggrunde med en Green Screen-tilstand og at redigere i flere Snaps på en gang med Quick Edit-funktionen.

Den nye tilstand vil blive lanceret til iOS i det kommende måneder, og senere på året bliver den funktion så tilgængelig på Android-platformen også. Hvis du er nysgerrig, så led efter det nye ikon for instruktørtilstand i kameraværktøjslinjen, eller tryk på ”opret” i Spotllight. Hvis den er klar til dig, så ser du mulighederne der.


LÆS OGSÅ: In-ear monitorsystem lover bedre lyd til musikeren

ANNONCE