Nyhed

Ariana Grande starter indsamling til transkønnedes rettigheder

GAFFA.dk - alt om musik

”Gør venligst som jeg"

I går var det den internationale dag dedikeret til transkønnede, og dette ville Ariana Grande bringe opmærksomhed til, ved at opfordre sine følgere til at donere penge til ”Protect & Defend Trans Youth Fund”, en fond hun stiftede sammen med fundraisingplatformen Pledge, skriver The Guardian.

På Instagram skriver Ariana Grande:


”Gør venligst som jeg, og donér til den fond, jeg har oprettet med pledge.to for at støtte organisationer, der hjælper unge transpersoner og kampen om deres rettigheder! Lige nu er hundredvis af skamløse lovforslag ved at blive vedtaget, der er vil begrænse unge transkønnedes rettigheder. Dette vil give betydelige midler til organisationer, der går ind for unge transkønnedes rettigheder. Del venligst og swipe for at finde flere detaljer på, hvad dine penge går til!!! Sms PLEDGE til 707070 eller brug pledge.to/protect-defend-trans-youth-fund til at donere.“

Hun skriver også, at alle pengene vil blive fordelt ligeligt mellem organisationerne, og at hun selv vil matche alle bidrag op til 1,5 millioner dollars, hvilket svarer til omkring 10 millioner kroner.

I løbet af det seneste år har flere delstater i USA underskrevet forskellige lovforslag, der begrænser LGBTQ+ rettigheder. For nylig blev opmærksomheden ledt over på "sig-ikke-homo"-loven, der blev underskrevet af Floridas konservative guvernør tidligere på ugen. Loven forbyder undervisning om seksuel orientering og kønsidentitet for alle børn frem til og med tredje klasse, skriver DN.


I skrivende stund har Ariana Grandes indsamling rundet 425.000 dollars.

LÆS OGSÅ: Marc Facchini kritiserer den danske flygtningepolitik på ny single

ANNONCE