Nyhed

Jailbreak annoncerer internationale navne – og et dansk

GAFFA.dk - alt om musik

Heldagseventet finder sted den 13. august i Horsens Statsfængsels rammer.

De tre nye indsatte, Jailbreak i dag sætter navn på, er Motörhead-veteranen Phil Campbell og hans band The Bastard Sons (billedet). Det næste internationale navn er fanget for sin psykedeliske, tunge blues-rock, nemlig King Buffalo. Til sidst er der de længe eftersøgte danske punk-rockere Skullclub, som pisker stemningen i vejret med deres punk-rock.

Når de tre nye navne kommer til Horsens Statsfængsel, vil de dele scenen med en bred vifte af rockbands. På heldagseventet kan man nemlig foruden de ovenstående navne opleve Sabaton, Accept, Jesper Binzer, Steve’n’Seagulls og Electric Guitars.


Jailbreak vil på deres første år være en hel dag med koncerter, hvor der også er mulighed for overnatning. Musikken finder sted på Horsens Statsfængsel, som lukkede porten efter den sidste fange i 2006 og blev omdannet til kulturinstitution i 2012. Koncerterne afholdes på festivalens to scener: en stor hovedscene midt i fængselsgården samt en mindre indendørsscene.

Jailbreak finder sted den 13. august hele dagen i fængslet. Læs om de forskellige bands og artister på Jailbreaks hjemmeside, hvor det også er muligt at tilgå billetsalget.

Varm op med lidt Phil Campbell and the Bastard Sons:


ANNONCE