Nyhed

Nyt spillested offentliggør store danske navne

GAFFA.dk - alt om musik

Det nye, upcoming spillested holder til i en ikonisk bygning på Amager. 

Dragør Fortet Live har offentliggjort deres fire første koncertdage, og spillestedet indvies af seks store navne i løbet af sommeren.

Spillestedet afvikler to koncertaftener henholdsvis den 24. og 25. juni. Den førstnævnte dag spiller Lord Siva og Enjoy The Silence på Dragør Fortet, og den efterfølgende dag får spillestedet besøg af Ericka Jane og Scarlet Pleasure.

To måneder efter, når sensommeren når sit højdepunkt, finder yderligere to koncertaftener sted på Dragør Fortet. Fredag den 26. august optræder Jung og Die Herren, skarpt efterfulgt af koncertaftenen den 27. august, hvor Dizzy Mizz Lizzy og The Sandmen optræder. 

Billetter til de fire forskellige koncerter kan købes via ticketmaster.dk. Opdateringer fra spillestedet kan følges på Dragør Fortet Lives Facebookside.

ANNONCE