Nyhed

Sivas giver koncert på dansk festival

GAFFA.dk - alt om musik

Hiphop-artistens nylige koncert i Operaen og den forestående på AiaSound er hans eneste koncerter i København i år

Når AiaSound løber af stablen fra torsdag den 11. august til og med lørdag den 13. august, kan man undervejs opleve Sivas spille til festivalen på Tiøren fredag den 12. august.

Sivas blev for alvor kendt, da han debuterede med hittet “d.a.u.d.a.”, som udkom på ep’en af samme navn i 2013. Med ep’en fik Sivas fem nomineringer ved Danish Music Awards i 2014. I indeværende år er hiphop-artisten aktuel med albummet Forza, som indeholder gæsteoptrædener fra Branco, Lord Siva og Hans Philip. Albummet fik fem ud af seks stjerner i GAFFA.


Foruden sin solokarriere har Sivas medvirket på sange med blandt andre Kesi, Gilli og Ukendt Kunstner. Tidligere har han været backup-rapper for Jooks.

Sivas spillede i søndags en koncert i Operaen, som fik fire ud af seks stjerner af GAFFAs anmelder.

Partout- og endagsbilletter til festivalen kan købes gennem deres hjemmeside. AiaSound finder sted på Tiøren på Amager fra den 11. august til og med den 13. august.


Varm op med "Push It To The Limit" fra Forza her:

ANNONCE