Nyhed

Smukfest er klar med det fulde program

GAFFA.dk - alt om musik

Rick Astley, Dizzy Mizz Lizzy og Jonah Blacksmith er blandt de sidste tilføjelser

Otte yderligere navne på Smukfest-plakaten markerer festivalens fuldendte lineup. Der vil i alt være 122 koncerter.

Rick Astley er en af de sidste annonceringer til årets Smukfest. Den i dag 56-årige engelske sanger og radiopersonlighed er eksempelvis kendt for 1987-hittet “Never Gonna Give You Up”, som også er omdrejningspunktet i den populære internetspøg, ‘rickrolling’, som går ud på at narre folk - eksempelvis med YouTube-links - ind på Astley-hittet. Sangerens koncert i Royal Arena i 2021 høstede også pæne ord fra GAFFAs anmelder. Astley, der i øvrigt har været dansk gift siden 2003, spiller den 5. august på Bøgescenen.


Festivalen har udover Astley tilføjet yderligere syv akter i dag. Det drejer sig om de danske favoritter, Dizzy Mizz Lizzy, den danske, folkekære slagtøjsduo Safri Duo, det syv mand store orkester Jonah Blacksmith, den danske rockkvartet H.E.R.O. og det 22-årige pop/rap-talent Gobs. Derudover får festivalen også besøg af de britiske veteraner Steve Hartley & Cockney Rebel og de blå toner fra og æstetisk gennemførte The Blues Brothers Souvenir Show.

LÆS OGSÅ: Smukfest hylder dansk hiphop med stjernespækket koncert på dette års festival

Se hele festivalens lineup på deres hjemmeside, hvor du også kan købe billet.


Rick-rul dig selv nedenfor:

ANNONCE