Nyhed

Bob Dylans advokater kræver erstatning i sag om seksuelt misbrug af mindreårig

Bob Dylans advokater kræver erstatning for den droppede sag, der handler om, at sangeren angiveligt har misbrugt en mindreårig pige seksuelt

Bob Dylans advokater kræver penge af Daniel Isaacs og Peter Gleason, der anklagede Dylan for at have misbrugt en 12-årig pige seksuelt tilbage i 1965. Det skriver flere medier, blandt andet Billboard, der tilføjer, at man ikke ved, hvor meget de sagsøger for endnu.

”Hr. Isaacs og Hr. Gleason skulle ikke have handlet – og anklaget den tiltalte for en frygtelig forbrydelse – hvis de ikke havde tænkt sig at føre processen ordentligt,” siger Dylans advokat, Orin Snyder, ifølge Billboard.

Sagen blev droppet tidligere denne måned, efter at advokaterne både har påstået, at Isaacs og Gleason ikke har fulgt reglerne, og at kvinden har slettet vigtige informationer, skriver Billboard.


Episoden sted mellem april og maj i 1965 på et hotel i New York City, da Bob Dylan var 23 eller 24 år gammel. Det skriver Pitchfork, der uddyber, at der blev sået tvivl, om Dylan overhovedet var i New York på det tidspunkt.

ANNONCE