Nyhed

Flere reklamer i gratisversionen af Outlook til iPhone og Android

Outlookbrugere, der ikke betaler for deres mailklient, kan se frem til endnu flere reklamer i deres mailboks

Lige så langsomt har Microsoft placeret stadig flere annoncer i Outlooks mobilklient, både til iPhone og Android-baserede mobiler.

I Outlook-app’en vises mails i to forskellige opstillinger. Enten en inbox, hvor du får alt serveret i en og samme tab, eller en hvor du ser to kategorier, "fokuseret" og "andet". Før i tiden placerede Microsoft udelukkende apps i kategorien "andet" – for gratisterne altså – men fremover vil de også dukke op, hvis du vælger en enkelt inbox med alle mails.

Hvor det før i tiden var muligt at slippe for reklamer i din inbox, bliver det nu stort set umuligt – medmindre du altså betaler for en Microsoft-konto.


Reklamerne vil dukke op i toppen af din mailboks, og selvom de vil være mærket som annoncer, så er er der mange, der i anmeldelser af Outlook-klienten skriver, at de ligner almindelige mails til forveksling.

Det har da også fået mange brugere til at give Outlook-klienten dårlige anmeldelser, både på App Store og Google Play.

En af de bemærkninger, der ofte går igen er, at selvom du sletter en reklamemail,  vil den hurtigt dukke op igen. Skulle du vælge at åbne en af de reklamemails, der dukker op, bliver de åbnet i en såkaldt in-app-browser.


LÆS OGSÅ: Nyt headset oplades og drives af lyset omkring brugeren

ANNONCE