Nyhed

FOTOUDSTILLING: Clara føler sig anderledes end de andre

Udstillingen Lydbilleder fra en by tager dig helt tæt på Aarhus’ musikere

19-årige Clara var i gang med at skabe sig et navn i den danske musikbranche, men hun var stadig ung.

Det betød, at fotografen Petra Kleis måtte lytte til blandt andet Claras mor, der ikke ville have et meget intimt billede. Derfor ser vi Clara i den helt den hvide top, mens hun ligger på en seng med et plastikovertræk.

- Nogle gange må man skabe et rum ud af, hvad man har. Jeg havde noget afdækningsplast, som jeg tænkte kunne give lidt glitter til billedet og være en slags bund eller gulv, siger Petra Kleis i forbindelse med billedet.


Og spontanitet er noget, der kendetegner Kleis’ billeder. For som hun selv siger, tænker hun langt mindre over sine billeder, end man måske tror. Derfor er det et rent tilfælde, at den hvide top falder i et med baggrunden.

- Det var en fed oplevelse. Clara er en gave til enhver fotograf. Smuk, stærk, modig og sej! Kæmpe win!

Clara blev interviewet til GAFFAs blad i november måned 2019, da hun var på vej på en Danmarksturné, og da hun kun havde debutalbummet, August 18, ude.


Siden har GAFFA fulgt hendes karriere tæt, og du kan finde flere billeder, interviews og anmeldelser fra GAFFAs arkiv lige her.

Fotoudstillingen finder sted fra den 3. oktober til den 24. oktober på Store Torv i Aarhus.

LÆS OGSÅ: Clara er helt god halvdelen af tiden


ANNONCE