Udstillingen Lydbilleder fra en by tager dig helt tæt på Aarhus’ musikere
Det kan være en udfordring at tage et billede af så mange medlemmer, som Gnags havde i 1989. Men ikke desto mindre kan et stort billede være en fordel, da det kræver en større avisside.
- Jeg har selvfølgelig haft noget med aviser at gøre, så jeg ved jo, at hvis man laver et format på den her måde, så er aviserne nødt til at give dem meget plads på siden, siger Steen Tronsgaard.
Tronsgaard står bag den særlige måde, bandmedlemmerne står på, mens de udstråler glæde og energi.
- Det er taget i ’89. Og der har jeg lige fået et stort, fedt studie i Aarhus, synes jeg.
I 1989 havde Gnags et album på gaden, der snart blev hørt landet over med hits som ”Mr. Swing King” og ”Når jeg bliver gammel.”
Navnet Gnags er uløseligt forbundet med hjembyen Aarhus, hvor bandet da også optrådte så sent som i slutningen af august 2022.
Her åbnede bandet Aarhus Festuge med en række prominente gæster og sange som ”Lav sol over Århus” og ”Slingrer ned ad Vestergade.” På scenen fik de blandt andet besøg af en anden Aarhus-legende, nemlig Thomas Helmig.
GAFFA har fulgt Gnags' karriere gennem flere årtier, og du kan finde flere billeder, interviews og anmeldelser fra GAFFAs arkiv lige her.
Fotoudstillingen finder sted fra den 3. oktober til den 24. oktober på Store Torv i Aarhus.
LÆS OGSÅ: BAKSPEJLET: Wig Wam Tour - rock-teltet, der væltede og Peter A.G. til at kalde D-A-D "røvhuller