Nyhed

FOTOUDSTILLING: Samsøs egen Krebs

Udstillingen Lydbilleder fra en by tager dig helt tæt på Aarhus’ musikere

Poul Krebs har sjældent lyst til en fotosession, men han har det alligevel ofte sjovt i Steen Tronsgaards selskab. For eksempel på dette billede, hvor de er ude blandt Samsøs majsplanter på en mark i 1993.

- Vi har brugt det sort-hvide som kontrasten og det, der fortæller historien, fortæller Tronsgaard.

Billedet skulle have været til et pladeomslag, men endte med "kun" at blive brugt som et pressebillede, da C.V. Jørgensen få uger efter også stod på en majsmark og fik taget et billede.

- På det tidspunkt er han (Krebs, red.) flyttet til Samsø. Vi dyrker lidt den stilstand, der har været.

Tronsgaard og Krebs er vilde med musikken og fotograferne i 1990'ernes USA, og de lader sig også inspirere herfra.

GAFFA har fulgt Poul Krebs’ over 40-årige karriere, og du kan finde flere billeder, interviews og anmeldelser fra GAFFAs arkiv lige her.

Fotoudstillingen finder sted fra den 3. oktober til den 24. oktober på Store Torv i Aarhus.

LÆS OGSÅ: Poul Krebs: Jeg har altid haft en rastløshed

ANNONCE