Nyhed

Kim Larsens band Bellami bliver gendannet

Nu har du mulighed for at genhøre sange fra det legendariske album live

Tilbage i 1986 bragede Kim Larsens band Bellami i de danske radioer med sange som "Jutlandia" og "Fru Sauterne" fra det meget succesfulde album Forklædt som voksen. Hvis du savner den gode energi fra Kim Larsens evergreens, og har du lyst til at rejse tilbage til 80’erne, så er der gode nyheder.  

I foråret 2022 fik de to tidligere Bellami-medlemmer, Mikkel Ørva og Hans Fagt, nemlig den gode idé, at de ville gendanne Larsens band, Bellami. Der har ikke været langt fra tanke til handling, for nu er de allerede klar til at indtage scenen på Tobaksgaarden i Assens. Showet finder sted fredag den 16. september, hvor Fagt og Ørva med band vil optræde med numre, der tager afsæt i det legendariske album Forklædt som voksen. Derudover vil bandet også spille alle de gode gamle Kim Larsen-hits.


Desværre mistede vi tilbage i 2018 legenden Kim Larsen, så i stedet træder Jan ”Lune” Carlsen til som forsanger, en mand der i årevis har levet af at fortolke Larsen. Tidligere medlem Hans Fagt spiller trommer og synger kor, mens tidligere medlem Mikkel ”Ørva” Håkonsson spiller keyboard og synger kor.

For at fuldende bandet spiller John Olsen guitar, og Jon Pold optræder på bas. Jon Pold er søn af Henning Pold, der i 17 år spillede bas og skrevet musik med Kim Larsen.

Du kan købe billetter til showet lige her.


LÆS OGSÅ: Sådan har GAFFA anmeldt Kim Larsens albums (1992-2017)

ANNONCE