Nyhed

GAFFA-PRISEN 2022: Nu er det absolut sidste chance for at stemme

GAFFA.dk - alt om musik

I aften klokken 18.00 lukker stemmeboksen til læsernes pris GAFFA-Prisen 2022, så hop ind og brug din indflydelse.

Et hav af musikere er indstillede til en nominering ved GAFFA-Prisen 2022. Det er dit privilegie som læser og lytter at vurdere, hvordan stemmerne skal fordeles ved GAFFA-Prisen, og derfor minder vi dig om, at det nu er ved at være uigenkaldelig sidste chance for at gøre din indflydelse gældende. GAFFA-Priserne uddeles torsdag den 3. marts i Musikhuset Aarhus, når vi afholder årets første og største fest i musikkens navn. 

STEM HER


SÅDAN FOREGÅR AFTSEMNINGEN 

For at du kan være med til at afgøre, hvem der skal vinde priserne, har vi fra GAFFAs side valgt at indstille en stor, alsidig bruttogruppe, hvorfra du kan vælge dine favoritkandidater.

GAFFAs redaktion skaber denne bruttogruppe ved at gennemgå musikåret og indstille en lang række artister efter en vurdering af deres præstationer i perioden januar 2021 til og med december 2021. Der indstilles i år til brugerafstemning i 17 kategorier.


Processen er således, at de fem indstillede artister, der i hver kategori har modtaget flest publikumsstemmer, bliver nomineret til en GAFFA-pris. Den artist, der har modtaget flest publikumsstemmer, vinder. 

STEM NU

Der trækkes lod blandt alle, der har stemt, om 10 x 2 billetter til showet, der bliver afholdt i Musikhuset Aarhus torsdag den 3. marts. Her kan du blandt andre opleve Brimheim, Prisma, Carl Knast og Fabräk, når aftenens værter Thomas Skov og Carsten Holm guider dig gennem en aften med musik, humor og hæder for alle pengene. Billetten giver også adgang til afterparty i Musikhusets foyer. 


ANNONCE