Nyhed

Her er de nominerede til Rock and Roll Hall of Fame

GAFFA.dk – alt om musik

Eminem og Rage Against the Machine er blandt årets nominerede

Eminem, Dolly Parton, Rage Against the Machine, Lionel Richie, Duran Duran, Carly Simon og A Tribe Called Quest er blandt de nominerede til at blive optaget i Rock & Roll Hall of Fame 2022.

Kate Bush, Devo, Beck, Judas Priest, Eurythmics, Pat Benatar, Fela Kuti, MC5, New York Dolls og Dionne Warwick er også blandt kandidaterne, rapporterer Consequence. For at blive udvalgt skal kunstneren eller bandet have udgivet deres første kommercielle indspilning mindst 25 år før nominering.


Eminem, Dolly Parton, Lionel Richie, Carly Simon, A Tribe Called Quest, Duran Duran og Beck er nomineret for første gang, og Eminem er ifølge Consequence den eneste nominerede for sit første år som kvalificeret. Årets valgte præsenteres i maj 2022 og optages formelt til efteråret.

Afstemningen om vinderne foregår med hjælp fra mere end tusind kunstnere, historikere og medlemmer af musikindustrien. Offentligheden kan også stemme via Rock & Roll Hall of Fames hjemmeside.

Rock & Roll Hall of Fame blev grundlagt som museum i 1983 i Cleveland, Ohio og optager de mest berømte og indflydelsesrige musikere, bands og producere, som i høj grad har bidraget til musikindustrien, især i rock 'n' roll-genren.


LÆS OGSÅ: Paul McCartney rockede med Foo Fighters ved stjernespækket ceremoni

ANNONCE