Nyhed

Legendarisk blues- og soulkunstner er død – var en af de mest samplede i hiphop

GAFFA.dk – alt om musik

Syl Johnson blev samplet af blandt andre Jay-Z og Kanye West

Blues- og soulsangeren og -guitaristen Syl Johnson fra Chicago er død, 85 år gammel.

"Det er med stor sorg, at vores familie må fortælle, at Soul & Blues Hall of Fame-legenden Syl Johnson (født Sylvester Thompson, i Holly Springs, Mississippi) er død. Far, bror, bedstefar, oldefar, onkel, ven og kunstner, han levede sit liv som sanger, musiker og iværksætter, der elskede sort musik," siger familien i en erklæring ifølge CBS Chicago.


Syl Johnson havde moderat popularitet i 60'erne med singlerne "Come On Sock It To Me" og "Is It Why I'm Black". Størst succes havde han dog med sit cover af Al Greens "Take Me To The River" og sangen "Different Strokes" fra 1967, hvor sidstnævnte er blevet en af de mest samplede sange inden for hiphop og blandt andet er samplet af Wu-Tang Clan, Jay-Z & Kanye West og Public Enemy, skriver Rolling Stone.

LÆS OGSÅ: Se trailer til ny Netflix-dokumentar om Kanye West – har været undervejs i mere end to årtier

Hør "Different Strokes" og nedenfor Jay-Z og Kanye Wests "The Joy", der sampler fra den:

ANNONCE