Nyhed

Roskilde Festival klar med 92 nye navne – tæt på fuldt musikprogram

GAFFA.dk – alt om musik

Roskilde Festival har netop offentliggjort 92 nye navne, heriblandt hovednavnene Post Malone, The Strokes, Megan Thee Stallion, Robert Plant & Alison Krauss og The Smile.

Dermed er programmet tæt på at være komplet til Roskilde Festival nummer 50, den første i tre år, og det er i øvrigt første gang nogensinde, festivalen har annonceret så mange kunstnere på én gang.

Post Malone er et af de mest ønskede navne hos Roskilde-publikummet, fortæller festivalen. Den 26-årige rapper og sanger, der blander hiphop, pop, r&b med mere med en punket energi, er kendt for globale kæmpehits som ”Rockstar”, ”Sunflower”, ”Better Now og ”I Fall Apart”. 

Rap-fænomenet Megan Thee Stallion er kåret af Time Magazine som én de mest indflydelsesrige personer i verden. Hun brød for alvor igennem i 2020 med sangen ”Savage”, Cardi B-duetten ”WAP” og debutpladen Good News, og hun har optrådt side om side med navne som Maroon 5, Lil Nas X og BTS. 

The Strokes har ikke besøgt Danmark, siden de spillede på Orange Scene i 2011, men til sommer kan vi endelig opleve numre fra deres 2020-plade The New Abnormal live, suppleret med sange fra bagkataloget, der i alt tætter seks album. 

Hardrockveteranen Robert Plant og bluegrass-englestemmen og multi-Grammy-vinderen Alison Krauss har tidligere besøgt Roskilde Festival hver for sig, Plant så sent som i 2019 – nu vender de tilbage i duet. Med udgivelsen af albummet Raise the Roof fra 2021 har de to legender genoptaget samarbejdet, siden parret begejstrede musikverdenen med kæmpesuccessen Raising Sand i 2007. 

The Smile er et nyt band bestående af Thom Yorke og Jonny Greenwood fra Radiohead samt Tom Skinner, der er trommeslager i jazzgruppen Sons of Kemet. Selvom Yorke og Greenwood især har udforsket soundtracks og elektronisk musik i deres solokarrierer, dyrker de i The Smile et mere rocket udtryk. Det bliver The Smiles første koncert i Danmark, og indtil videre har de kun udgivet to singler.

Anders Wahrén, Roskilde Festivals programchef, siger i en pressemeddelelse: 
 
“Det er fantastisk endelig at kunne offentliggøre et musikprogram, som viser, at Roskilde Festival kan vende tilbage med et internationalt og fremsynet program. Post Malone og Megan Thee Stallion er begge drømmenavne for os, for de tilhører en ny og ung generation af genrebrydende hovednavne, som kan samle et kæmpemæssigt publikum på tværs af generationer og musiksmag. Sammen med The Strokes, Dua Lipa, Tyler, The Creator og de øvrige hovednavne skal de nok sørge for, at vores deltagere endeligt kan mødes foran Orange Scene til en historisk markering af festival nummer 50.” 

Stemmer fra hele kloden 
Coronaen satte en stopper for rejser og kulturmøder mellem verdensdelene. Men i 2022 er 31 lande og et hav af globale stilarter og genrekryds repræsenteret på Roskilde Festival. 

Fra den cubanske funkstjerne Cimafunk og den pakistanske neoklassiske sirene Arooj Aftab til den brasilianske guitarist Kiko Dinucci og maliske Fatoumata Diawara, som spiller et mix af pop og blues. 

Fra Star Feminine Band bestående af piger i alderen 10 til 17 år fra Benin, som synger om vigtige emner som kvindelig omskæring, ligestilling og kvindelig empowerment på seks forskellige sprog, til Nakibembe Xylophone Troupe fra Uganda, som medbringer en kæmpemæssig ugandisk træ-xylofon, som betjenes af hele otte personer. 

Anders Wahrén siger:  

“Vi har gjort alt, hvad vi kan, for at få så mange strømninger og tendenser fra hele kloden med i årets program. Vi skal så at sige have bragt verden sammen igen efter pandemien, og her har musikken en fuldstændigt afgørende rolle. Og det globale perspektiv handler også om at afspejle de kulturelle og politiske dagsordener om for eksempel anti-racisme, LGBTQ-rettigheder og ytringsfrihed, som mange kunstnere tager med sig fra hele verden og sender ud over scenekanten til publikum.”  

Flere debuterende navne på vej  
Med 134 offentliggjorte navne til Roskilde Festival 2022 er bookingen af musikken næsten komplet. Cirka 40 navne føjes dog til plakaten om nogle måneder. 

Anders Wahrén siger:  

“Det har været svært for de yngre kunstnere at få positioneret sig i corona-tiden. Derfor vil vi bruge foråret på at tage ud og opleve de allernyeste strømninger på landets musikscener, så endnu flere af de mest dugfriske og debuterende kunstnere i 2022 kan finde vej til årets festival.”  

De sidste musiknavne og et væld af kunstnere, aktivister og talere og føjes til jubilæumsfestivalens plakat senere på foråret. 

Den fulde liste over de nye offentliggørelser følger nedenfor. Festivalen har tidligere annonceret blandt andre Dua Lipa, Tyler, the Creator, Haim, St. Vincent, Arlo Parks, Erika de Casier, Jada og Drew Sycamore.

LÆS OGSÅ: Roskilde Festivals musikchef: "Grunden til, at vi har overlevet i 50 år er, at vi har fulgt med tiden"

MEGAN THEE STALLION

US

POST MALONE

US

ROBERT PLANT & ALISON KRAUSS

UK/US

THE STROKES

US

   

AFRICA EXPRESS PRESENTS IN C MALI

INT

BCUC FEAT. SJAVA

ZA

BIG THIEF

US

THE BLAZE

FR

CIMAFUNK

CU

KACEY MUSGRAVES

US

KINGS OF CONVENIENCE

NO

LITTLE SIMZ

UK

MITSKI

US

MODEST MOUSE

US

PHOEBE BRIDGERS

US

POLO G

US

RAE SREMMURD

US

SIGRID

NO

THE SMILE

UK

THOMAS HELMIG

DK

TLC

US

THE WHITEST BOY ALIVE

NO/DE

   

ACXDC

US

AK DAN GWANG CHIL

KR

AMENRA

BE

ARAW N FAZAZ

MA

AROOJ AFTAB

PK

ARTIGEARDIT

DK

ASHNIKKO

US

BACKXWASH

CA

BADA

SE

BEN LAMAR GAY

US

CATE LE BON

UK

CHE LINGO

UK

CHRISSY

US

CLARISSA CONNELLY

DK

COCO O.

DK

DAFINA ZEQIRI

SE

DANIEL AVERY

UK

DJ DIAKI

ML

DUMA

KE

EMPLOYED TO SERVE

UK

EVERYONE YOU KNOW

UK

FATOUMATA DIAWARA FEAT. YAEL NAIM

ML/FR

FRED AGAIN..

UK

GORDAN

DE/RS

HORSEGIRL

US

ICEAGE

DK

IRREVERSIBLE ENTANGLEMENTS

US

JACK HARLOW

US

JIMMY EAT WORLD

US

JOHN CXNNOR

DK

KABEAUSHÉ

KE

KIKO DINUCCI

BR

KOLLAPS

AU

KONVENT

DK

LORAINE JAMES

UK

MC YALLAH & DEBMASTER

UG/DE

MEKDES

DK

MELIKE ŞAHIN

TR

MEUKO! MEUKO!

TW

MOOR MOTHER

US

NADIA TEHRAN

IR/SE

NAKIBEMBE XYLOPHONE TROUPE

UG

OLD MAN GLOOM

US

ONIPA

GH

PINKPANTHERESS

UK

PRIMITIVE MAN

US

RICHARD DAWSON & CIRCLE

UK/FI

SAM WISE

UK

SAMBA TOURÉ

ML

SAMPA THE GREAT

ZM

SARA PARKMAN

SE

SAVEUS

DK

SIERRA FERRELL

US

SITI MUHARAM

TZ

SKY FERREIRA

US

SLAYYYTER

US

SLIM0

DK

SNAIL MAIL

US

SPAZA

ZA

SQUID

UK

STAR FEMININE BAND

BJ

TESSA

DK

TETO PRETO

BR

TOBIAS RAHIM

DK

TURNSTILE

US

USTAD SAAMI

DK

YASMIN WILLIAMS

US

YDEGIRL

DK

YOLA

UK

ZULU

US

Partoutbilletter til Roskilde Festival 2022 er udsolgt. Endagsbilletter til onsdag og torsdag er tilgængelige på roskil.de/tickets  

Roskilde Festival finder sted gennem otte dage fra lørdag 25. juni til lørdag 2. juli 2022. 

Roskilde Festival 2022 er festival nummer 50. Siden 1971 har festivalen samlet generationer af unge omkring musik, kunst og fællesskab. Roskilde Festival arrangeres af Foreningen Roskilde Festival og skabes af 30.000 frivillige. Alt overskud fra festivalen doneres til humanitært, almennyttigt og kulturelt arbejde til gavn for især børn og unge. Gennem årene har Roskilde Festival genereret cirka 409 millioner kroner til udlodning. 

LÆS OGSÅ: Roskilde Festivals musikchef: "Grunden til, at vi har overlevet i 50 år er, at vi har fulgt med tiden"

 

ANNONCE