Nyhed

Se Dr. Dre, Snoop, 50 Cent, Blige, Lamar og Eminems Super Bowl-optræden

GAFFA.dk – alt om musik

Showet bød blandt andet på en knælende Eminem

I nat dansk tid fandt Super Bowl, finalen i NFL, sted på SoFi Staduim i Inglewood, Los Angeles. Los Angeles Rams vandt 23-20 over Cincinnatti Bengals foran cirka 70.000 tilskuere og cirka 100 millioner tv-seere.

Som sædvanligt var der et stort anlagt musikalsk show i pausen, og det var i år lagt i hænderne på Dr. Dre, Snoop Dogg, 50 Cent, Mary J. Blige, Kendrick Lamar og Eminem. De optrådte med liveband og dansere på en hvid scenekonstruktion, som skulle forestille en række huse, med mixerpult på taget, hvorfra Dr. Dre satte showet i gang. 


Først fremførte Dr. Dre og Snoop Doog "The Next Episode" og Tupacs "California Love". De blev fulgt af 50 Cent og hans gennembrudshit "In Da Club", som han indledningsvis rappede hængende med hovedet nedad ligesom i sangens musikvideo. Herefter kom Mary J. Blige på og gav "Family Affair" og "No More Drama".

Herpå var det Kendrick Lamars tur med "Alright" og introen fra "m.A.A.d city" fulgt af Eminem i selskab med Dr. Dre, der leverede "Forgot About Dre" og "Lose Yourself" med trommer fra Anderson .Paak. Eminem sluttede sin optræden med at knæle som en hilsen til den tidligere NFL-spiller Colin Kaepernick, der i en periode gjorde det til en fast reaktion at knæle under afspilningen af den amerikanske nationalsang før kampene for at protestere mod racediskrimination i USA. Noget, der skabte stor debat.

Showet sluttede med Snopp Dogg og Dr. Dre, der sammen gav "Still D.R.E."


Det var første gang, musikken i et Super Bowl-pauseshow var fokuseret på hiphop.

Se hele pauseshowet på YouTube 

LÆS OGSÅ: Eminem stjæler fokus med knæfald under Super Bowls pauseshow


ANNONCE