GAFFA.dk – alt om musik
Den genreblandende sanger og sangskriver Poppy indtager Amager Bio 18. november 2022
Den 27-årige amerikanske sanger, sangskriver, musiker og YouTuber Moriah Rose Pereira, bedre kendt som Poppy, har på få år skabt sig et navn med sin særlige blanding af pop, metal, progressiv og elektronisk musik, der spænder fra det sarte til det brutale.
Hendes tredje album I Disagree fra 2020 fik fem stjerner af GAFFA og gav hende en Grammy-nominering for "Best Metal Performance" som den første kvindelige soloartist nogensinde. Poppy fulgte op med en spektakulær optræden til awardshowet med titelsangen "EAT" fra hendes ep af samme navn.
Hendes fjerde og seneste album er Flux, der udkom i september 2021, og nu kan du opleve sangene derfra live på en dansk scene.
Billetter fra 21. januar kl. 10 via ticketmaster.dk og amagerbio.dk
LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Ekstrem-metal på en lyserød og plysset afvej
Varm op med titelnummeret fra Flux: