Nyhed

Greta drager på Danmarksturné

GAFFA.dk – alt om musik

Greta tager danseskoene med landet rundt til efteråret

Den 80'er-inspirerede Greta udgiver 4. februar sit andet album, Forever We'll Be Dancing, og til efteråret drager hun på Danmarksturné med nye og ældre sange – med en lille snigpremiere til maj. 
 
”En soloartist med stort a i stormende udvikling” skrev GAFFA, efter deres anmelder oplevede Greta live. Hun er med singler og P6 Beat-hits som ”Hydrogen”, ”Again”, ”Vibrant” og ”Forever We’ll Be Dancing” de seneste par år blevet et af de mest omtalte upcoming navne herhjemme og har fået flotte anmeldelser, blandt andet seks stjerner af GAFFA for sit debutalbum, Ardent Spring fra 2020.
 
Gretas dansevenlige popmusik er karakteriseret af hendes lyse og luftige stemme, 80’er-synths og elektroniske grooves og eftertænksomme tekster. Hendes musik komplementeres af en stram visuel æstetik.

I GAFFAs februarnummer, der er på gaden 28. januar, kan du læse et stort interview med Greta.

LÆS OGSÅ: GRETAs synthsymfoni sluttede i fællessang og dansefest

Greta kan opleves live følgende steder:

07.05 – VEGA, KØBENHAVN
28.10 – PLATFORM K, HORSENS
03.11 – FERMATEN, HERNING
04.11 – GENERATOR, RINGKØBING
05.11 – POSTEN, ODENSE
10.11 – TRAIN, AARHUS
11.11 – TEMPLET, LYNGBY
12.11 – GIMLE, ROSKILDE
17.11 – VIFTEN, RØDOVRE
18.11 – SØNDERBORGHUS, SØNDERBORG
19.11 – STUDENTERHUSET, AALBORG

BILLETSALGET ER STARTET VIA ALLTHINGSLIVE.DK

Varm op med Gretas seneste single, "Wonder":

ANNONCE