GAFFA.dk – alt om musik
Lys Finale er på gaden 11. februar
Marie Key har netop offentliggjort, at hun den 11. februar udgiver sit sjette soloalbum, Lys finale, indspillet sammen med jazzduoen Bremer/McCoy. En duo, der ud over deres egne plader er kendt for deres medvirken på side 2 af Peter Sommers meget roste 2018-album Elskede at drømme, drømmer om at elske.
Marie Key har offentliggjort en pressemeddelelse, hvor hun fortæller om det nye album, og vi tillader os at citere det i sin helhed:
"Det hele startede med, at jeg i efteråret 2019 var begyndt at spille solokoncerter. Det enkle og intime soloformat inspirerede mig, og jeg nød virkelig at sidde helt alene på scenen og forsvinde ind i musikken med publikum tæt på. Inspireret af stemningen til solokoncerterne fik jeg lyst til at indspille nogle af mine sange i nye nedbarberede versioner. Det var vigtigt for mig at bibeholde live-formatets ærlighed. Der skulle ikke tunes vokaler eller klippes i instrumenterne. Sangene skulle indspilles i ét enkelt take, og der skulle være plads til fejl – ligesom der var på scenen.
Mens jeg gik og tænkte over den idé, lyttede jeg til et album af Bremer/McCoy, som hedder ”Utopia”. Jeg var virkelig betaget af albummets lyd. Enkelheden i arrangementerne var dragende, og duoens smukke melodier og stemninger blev ved med at være spændende at lytte til. En dag slog det mig, at det ville være ret fantastisk, hvis de ville hjælpe mig med indspilningen af mine sange, for de havde præcis den naturlighed og varme i deres lyd, som jeg ledte efter.
Jeg skrev til Morten (McCoy, tangentspiller, red.) og Jonathan (Bremer, bassist, red.), og heldigvis sagde de ja til at hjælpe med opgaven. En martsdag – lige oven i første nedlukning – tog jeg ud til deres studie i Nordvest. De gik rundt og stillede op og sagde ikke så meget. De var afdæmpede og høflige i deres energi. Sammen fik vi mine instrumenter ud af min bil og ind i studiet og begyndte at stille op. Foruden mine gamle sange havde jeg også medbragt en enkelt ny sang, som endnu ikke var udgivet. Den nye sang hed ’Lys Finale’ og var en ballade. Det er en sang, der handler om at blive forelsket i november i København, hvor der er gule blade i gaderne og skyerne hænger lavt. Jeg spillede sangen på mit Wurlitzerklaver og sang, imens Morten og Jonathan sad inde i kontrolrummet og lyttede.
Mens jeg spillede ’Lys Finale’, faldt der en ro over mig, og jeg forsvandt ind i teksten og i følelsen. I løbet af de næste tre dage indspillede vi 10-15 sange. Den sidste dag vendte vi tilbage til ’Lys Finale’, for Morten havde en idé til en mellotron-rolle, som han gerne ville indspille på den sang. Da Morten begyndte at spille oven på min version af ’Lys Finale’, var det som om, at sangen blev meget større. For enden af linjen ”solen står op over min by”, spillede han en enkel melodi, og i mine ører var det som om, at Morten spillede en solopgang. Det var en meget speciel oplevelse for mig. I mange af vores fremtidige sessions skete det tit: At Morten på en mærkelig måde spillede de ord, jeg sang. Det gjorde et ret stort indtryk på mig, at et instrument på den måde kunne udvide sangens fortælling. Da Morten spillede den solopgang, vidste jeg, at jeg håbede, vi kunne lave en hel plade sammen. Det oprindelige projekt med genindspilningerne var pludselig ikke så spændende som tanken om at skrive nye sange sammen med Jonathan og Morten. Og sådan startede arbejdet med albummet ’Lys Finale’.
I løbet af det næste års tid mødtes Morten, Jonathan og jeg med jævne mellemrum og lavede musik. Det foregik stort set altid på samme måde: Jonathan stod med sin bas, Morten sad ved sit klaver, og jeg sad på gulvet med en blok og en blyant. Vi startede sangene fra bunden. Ud fra dagens stemning, årstiden, vejret og lyset formede vi hver sang. Jeg lyttede til det, de fandt på og skrev mine tekster og melodier ud fra det univers, de skabte. På den måde kom jeg til at skrive på en anden måde, end jeg plejer. Både melodisk og tekstligt søgte jeg det enkle og det ukomplicerede. En dag, hvor vi diskuterede musik i en frokostpause, sagde Morten, at hans mission var at lave tidløs musik. Jeg syntes, hans udmelding var meget befriende. Jeg føler tit, at folk forsøger at ramme tidens lyd, og det var fedt at høre fra en, som hellere vil gøre sig fri af det der lige er ”oppe i tiden” og i stedet gå efter evigheden. Jeg tænkte meget over det tidløse aspekt, mens jeg skrev teksterne. At de helst skulle være renset for tidstypiske ord og problemer. At fortællingerne, problematikkerne og sproget ikke måtte kunne fæstnes til et år eller en periode, men at de skulle kunne give mening for 20 år siden eller om 20 år.
Jeg tænker, at dette album nok er en lidt anden lytteoplevelse end mine forrige album. Der er ingen trommer, der er ingen engelske ord, og teksterne lever på et mere luftigt plan, hvor de kredser om følelser som savn, længsel, forelskelse, ro og rastløshed. Måske skiller dette album sig ud fra mine forrige album – men der er også en sammenhæng. For mig er alle mine album i høj grad en spejling af de musikere og producere, som jeg møder i processen. De former min fortælling og udvider min horisont. Mødet med dem og mødet med publikum er meningen med det hele for mig.
Min inspiration på dette album har været Morten og Jonathan og deres syn på verden og på musik. Vi har ikke været enige om alting undervejs, men vi har været ligeværdige og åbne overfor hinandens input. De er – i min optik – frie i deres musikalitet, og jeg har følt mig fri i deres selskab. Jeg er rigtig glad for den oplevelse, som vi har haft med at skabe det her album sammen. Jeg håber, det lander godt derude."
Lys finale udkommer som nævnt 11. februar og bliver Marie Keys sjette soloalbum fra og med debuten I byen igen fra 2011. Inden da havde hun udgivet to album med Marie Key Band i 2006 og 2008. Hun fik sit folkelige gennembrud i 2012 med albummet De her dage.
Marie Key var senest albumaktuel i oktober 2020 med et selvbetitlet album, som GAFFAs anmelder tog forholdsvis godt imod. Dengang var der modsat nu flere referencer til samtiden, blandt andet til coronanedlukningen, der blandt andet førte til drive-in-koncerter.
LÆS OGSÅ: Klassisk Key med elektropop, følelser og underspillet humor
Bremer/McCoy har i eget navn udgivet fem album. De debuterede i 2013 med Enhed og har senest udsendt Natten i oktober 2021. Desuden medvirkede de på side 2 af Peter Sommers meget roste 2018-album Elskede at drømme, drømmer om at elske.
LÆS OGSÅ: BREMER/MCCOY-ANMELDELSE: Nye forunderlige dybder og narrativer
