Nyhed

Right Said Fred opfordrede fans til at se livestream med nynazistisk leder

GAFFA.dk – alt om musik

90'er-popduoen fortæller, at der var tale om en fejl

Den britiske popduo Right Said Fred, der især er kendt for 1991-hittet "I'm Too Sexy", har gjort sig uheldigt bemærket.

Duoen, som fik en revival, da de blev samplet af Drake på sangen "Way 2 Sexy" fra hans seneste album Certified Lover Boy, har også markeret sig om vaccine-modstandere, på trods af at et af bandmedlemmerne, Richard Fairbrass, endte på hospitalet på grund af covid-19.


Nu har duoen igen gjort sig uheldigt bemærket. De har nemlig for nylig via Telegram-appen linket til til en livestream med nynazister, konspirationsteorier og missinformation om vacciner, ifølge The Mirror. Livestreamen blev ledet af den kendte nynazist Mark Collett, som er leder af den britiske gruppe Patriotic Alternative, som går ind for hvid nationalisme. Mark har tidligere åbenlyst rost Hitler og benægtet Holocaust.

"Jeg troede aldrig, at Right Said Fred nogensinde ville dele noget af mit indhold, men vi lever i interessante tider!", sagde Mark Collett, der syntes at værdsætte støtten fra duoen.

Bandet, som består af brødrene Fred og Richard Fairbrass, har dog efterfølgende undskyldt linket gennem en talsmand for duoen, som sagde, at det var "en fejl", og de har fjernet det. Richard Fairbrass er i øvrigt erklæret biseksuel, hvilket næppe ville give ham medvind i et nazistisk ledet samfund.


LÆS OGSÅ: Dansk succesband fra 00'erne er tilbage

Herunder kan du se musikvideoen til duoens hit "I'm Too Sexy" fra 1991:


ANNONCE