Nyhed

The Weeknd afslører, at nyt album udkommer meget snart

GAFFA.dk – alt om musik

"Lad os bare udgive det hele og nyde det med folk"

The Weeknd antyder på Instagram, at hans kommende femte album udkommer meget snart. Det gjorde han nytårsdag, hvor han på Instagram offentliggjorde en kort sms-korrespondance med La Mar Taylor, medstifteren af The Weeknds pladeselskab XO. La Mar Taylor ønsker godt nytår og spørger "hvad synes vi?"

Sangeren med det borgerlige navn Abel Tesfaye svarer: "Godt nytår! Alt føles kaotisk igen. Musik kan hele, og det føles mere vigtigt end at rulle endnu et album ud. Lad os bare udgive det hele og nyde det med folk...XO".


Tilbage i oktober fortalte den særdeles succesfulde sanger og sangskriver til sit radioshow på Apple Music Radio 1, Memonto Mori, ifølge Complex, at det nye album var næsten færdiggjort og blot manglede bidrag fra nogle gæster. 

I august udsendte The Weeknd den første og hidtil eneste single fra albummet, "Take My Breath".

Der er noget at lave op til, for The Weeknds seneste album, After Hours fra marts 2020, var et af de globalt mest streamede og solgte album i 2020 og var eksempelvis det næstmest streamede og solgte album i både USA og Danmark. Albummet indeholder blandt andet kæmpehittene "Blinding Lights" og "Save Your Tears".


I 2021 har The Weeknd også gæstet sange med blandt andre Kanye West, Post Malone og Swedish House Mafia.

LÆS OGSÅ: The Weeknd slår vild Billboard-rekord med 2019-hit

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af The Weeknd (@theweeknd)


ANNONCE