GAFFA.dk – alt om musik
Showet finder sted i Los Angeles 13. februar
Rapperne Eminem, Kendrick Lamar, Dr. Dre og Snoop Dogg skal sammen med sangeren Mary J. Blige optræde ved det 56. Super Bowl på SoFi Staduim i Inglewood, Los Angeles, Californien i USA 13. februar.
De fem, hvoraf både Lamar, Dre og Snoop Doog stammer fra Los Angeles, er nu klar med en videotrailer, og den er i sig selv et udstyrsstykke, der varer næsten fire minutter og giver forventninger om et stort anlagt show. Videen er instrueret af F. Gary Gray, der blandt andet er kendt for filmen Straight Outta Compton om den legendariske Los Angeles-hiphop-gruppe N.W.A., som Dr. Dre var medlem af. Se videoen nedenfor.
Finalen i amerikansk fodbold er den største begivenhed på amerikansk tv med over 100 millioner seere, og pauseshowet varer 12 minutter.
Tidligere optrædener har budt på stjerner som Madonna, Prince, Justin Timberlake & Janet Jackson, Katy Perry, Bruno Mars og senest The Weeknd.
LÆS OGSÅ: De fem mest mindeværdige Super Bowl halftime shows
Se den spektakulære videotrailer til Super Bowl-showet: