Nyhed

Live-musik på Apple Musik får rumlig lyd

Fremover vil det blive muligt at streame musik på Apple Musik i rumlig lyd, også kaldet Spatial Audio, så lytteren vil føle sig placeret midt i musikken

Apple og Spotify kæmper hårdt om kunderne, og nu tager Apple et nyt våben i brug i kampen mod Spotify – hvis du altså har AirPods 3. generation, AirPods Pro eller AirPods Max. I deres helt nye Apple Music Sessions, hvor nogle af verdens bedste kunstnere skulle komme til at optræde, vil musikken streame i formatet rumlig lyd.

Det vil sige, at når du drejer hovedet, så følger musikken bevægelsen. Den effekt giver en følelse af at være placeret midt i musikken.

Så fremover er det ikke kun studieoptagelser, der får den populære effekt, den kommer også til livemusik.


Funktionen er allerede klar i USA og kommer nok også snart til Danmark. Der er allerede lavet to liveoptagelser, den ene af Carrie Underwood og den anden af Tenille Tones. Begge blev optaget i Nashville, hvor Apple har bygget et helt nyt studie til netop den slags optagelser. I en pressemeddelelse fortæller Apple, at de fremover kommer til at optage mange andre genrer end country.

LÆS OGSÅ: Den foldbare iPad kommer, måske, før den foldbare iPhone

ANNONCE