Nyhed

Nyt studie på universitetet: Nu kan du studere Harry Styles

Det kræver dog lige en tur over Atlanten

Noget kunne tyde på, at amerikanske universiteter er desperate efter at få fat i Generation Z-studerende.

Fra foråret 2023 vil Texas State University nemlig udbyde et kursus om den 28-årige popstjerne Harry Styles med titlen "Harry Styles and the cult of celebrity: identity, the internet, and European pop culture".

Men selvom det kan lyde kontroversielt, vil studiet dykke ned i aktuelle emner som køn, seksualitet, race, klasse, medier, mode, fankultur og internetkultur og vil samtidig fokusere på Harry Styles og populær europæisk kultur for at forstå "den kulturelle og politiske udvikling af den moderne kendis". 


Det skriver The Telegraph.

Kurset er det seneste i en række universitetsudbud, der fokuserer på popstjerner. I Danmark har man ligeledes set tendensen, hvor man blandt andet på Københavns Universitet har kunnet tage et kursus om Beyoncé.

ANNONCE