Nyhed

Omdiskuteret duo giver som de første koncert i kanten af rummet

Som de første nogensinde, skal gruppen give koncert langt fra Jordens overflade

På mange måder er rummet ved at komme tættere på end nogensinde før, og det bliver det også snart for den omtalte EDM-duo The Chainsmokers. 

I 2024 står duoen nemlig til at blive de første musikere, der skal optræde på kanten af rummet. Det skriver nyhedsbrevet Associated Press.

De to amerikanske musikere Drew Taggart og Alex Pall har sagt ja til at optræde i en trykkapsel bundet fast til en stratosfærisk ballon. Det kommer til at foregå i mere end 30 kilometer over Jordens overflade.

Hele koncerten bliver optaget, så alle os jordboere kan få glæde af både opstigningen, der vil tage mellem 6-12 timer, og koncerten.

Det er rumturistfirmaet World View, som har udtænkt konceptet med det formål at promovere rumrejser for det yngre publikum.

The Chainsmokers glæder sig til eventyret, lyder det i en udmelding til Associated Press:

»Vi ved, at synet af både Jorden og rummet vil være utrolig og inspirerende, og vi håber at kunne udnytte turen kreativit i fremtidige projekter«, siger de.

The Chainsmokers har siden 2016 modtaget adskillige musikpriser og haft fem Top 10 Billboard Hot 100-hits.

ANNONCE