Nyhed

Nu foreslår YouTube Music selv højttaler til streaming

Fremover bliver det, måske, lidt lettere at streame fra YouTube Music. App’en vil nemlig selv foreslå, hvilken højttaler din musik skal streames på

Stadig flere og flere højttalere understøtter, at du kan streame musik til dem, direkte fra din smartphone. Det betyder, at vi efterhånden har en masse højttalere i hjemmet, vi kan sende vores musik over til. Så hvilken skal du vælge, når du vil høre din favoritmusik?

Hvis du er YouTube Music-bruger,behøver du ikke længere spekulere på det. Hvis du vælger at ville streame din musik over til enheder, der understøtter Casting, vil app’en selv foreslå en højttaler for dig.

Før i tiden ville app’en vise dig en liste over alle enheder, der understøtter Casting, og så skulle du selv finde den højttaler, du ville bruge.


Men nu vil YouTube Music foreslå en enhed for dig. Valget fra YouTube Music er baseret på dine tidligere valg af højttalere og type af enhed, så den ikke foreslår dit tv's soundbar, hvis du har en højttaler i nærheden.

Som du allerede ved, skal du være YouTube Music-abonnement for at kunne caste musik fra app’en og dermed få glæde af den nye funktion. Med mindre det er musik, du selv har uploadet.

LÆS OGSÅ: Virtuelle universer et hit hos de unge


ANNONCE