Nyhed

Freja Kirk aflyser forårsturné

GAFFA.dk – alt om musik

"Jeg har fået en kæmpe åbenbaring"

Freja Kirk skulle have påbegyndt en stor forårsturné den 31. marts i Pavillonen, Grenå, men touren er nu udskudt til nogle endnu uvisse datoer til efteråret. Årsagen er dog glædelig, fortæller Freja Kirk i en pressemeddelelse:

"Kære allesammen.
Jeg er desværre nødsaget til at aflyse min forårstour The Living Room Tour.

Jeg har fået en kæmpe åbenbaring efter mit dejlige bryllup i Italien. Derfor er jeg gået tilbage i studiet på fuld tid og er begyndt på noget sindssygt spændende, som jeg ikke kan vente med at vise jer - men som I ved, tager gode ting tid, og jeg vil kun vise jer der bedste. Derfor satser jeg stærkt på, at vi vender tilbage med alt, hvad vi har til efteråret. 

Vi arbejder på at finde nye datoer hurtigst muligt, så jeg kan komme rundt i landet til jer.
Indtil da glæder jeg mig til at se jer til en kæmpe festivalsommer. Ses derude <3"

Freja Kirk udgav sit debutalbum, Monophobia, i 2014 og fem år senere fulgte albummet Pussyfied, som blev modtaget med fuldt hus på seks ud af seks stjerner fra GAFFAs anmelder. Herefter fulgte en udsolgt turné, kommercielle samarbejder, en ep, flere singler og en titel som ambassadør for World Pride 2021.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Stringent rodebutik fuld af sex

ANNONCE