Nyhed

Gregory Alan Isakov giver dansk koncert

GAFFA.dk - alt om musik

Til efteråret drager den anmelderroste folkster mod Europa, hvor han blandt andet runder forbi DR’s Koncerthus den 24 oktober.

Sydafrikansk fødte, amerikansk bosatte Gregory Alan Isakov begynder nu så småt at være et hyppigt navn herhjemme i Danmark, og det er ikke på nogen dårlig måde, da der altid er stjerneregn over hans koncerter. Næste skyl sker så til oktober, når han endnu engang betræder dansk jord.

Når man tænker folkmusikkens moderne landskab, er Isakov gået hen og blevet et af de helt store stjerner inden for denne genre. Med millioner af streams, eget pladeselskab og senest en Grammy-nominering for årets folk-album med hans seneste udgivelse Evening Machines tør man roligt sige, at Isakov har ramt en nerve i de snart 20 år som aktiv musiker.


Hvorvidt den nu 42-årige melankoliker har nye sange at hive ud af ærmet eller ej, det vides ikke endnu, men har vel lov at have forventninger. Kigger man rundt på nettet findes optagelser fra 2021, hvor Isakov optræder med nyt materiale, og sidste år så man ham også udgive et cover af The Lumineers’ ”Salt And The Sea”.

Som sagt spiller Isakov i DR’s Koncerthus den 24. oktober, og billetsalget skyder i gang fredag den 18. marts via DR’s Koncerthus’ hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Det nostalgiske vemod indtog Lille Vega.


ANNONCE