Nyhed

Joyce drager på Danmarks-tour med nyt album i ryggen

GAFFA.dk - alt om musik

Med to album i ryggen drager firkløveret på turné med syv stop rundt i landet

Er der én ting, der har præget de unge indierockere, så har det været de sidste to års samfundsmæssige undtagelsestilstand. Pandemien har dog faktisk påvirket det GAFFA-forsideaktuelle band overraskende lidt. På trods af de manglende muligheder for koncerteksponering står Joyce alligevel med, hvad der ifølge GAFFA var 2020’s bedste album, og anmeldere landet over var bestemt ikke uforstående over for det standpunkt.

Med hundredetusindsvis af streams, numre som ”Åh nej chefen ringer” og ”Formskifter”, der har spundet på båndsløjfe i radioen, en Steppeulv og to Carl-priser under armene har Joyce trodsigt formået at opnå gedigen succes. Hvad mange fans nok savner er, sammen med frontmand Sebastian Wegener, at skråle med på Joyces dels følsomme, dels passivt aggressive tekster og melodier.


Til efteråret bliver dette dog en realitet for fans landet over. Men orkesteret dukker ikke bare op med ”gamle kendinge”, for turnéen deler nemlig navn med deres kommende albumefterfølger Elsk Mig, der er ude den 11. marts. Har man tændt for radioen på det seneste, er man nok allerede stødt på bandets seneste single, det 00’er-altrockede kald på mor, ”Jeg har glemt hvor gammel jeg er”.

Elsk Mig Tour 2022:
28/10 – Gladsaxe, Richter
29/10 – Roskilde, Gimle
4/11 – Aarhus, VoxHall
11/11 – København, Pumpehuset
17/11 – Odense, Posten
18/11 – Aalborg, Studenterhuset
19/11 – Kolding, Godset

Presale af billetter starter i morgen den 2 marts, klokken 10:00 via Joyces nyhedsbrev.
Ellers åbner billetsalget torsdag den 3. marts her.


LÆS OGSÅ GAFFA’s koncertanmeldelse af Formskiftere i topform med Orange-farvet sætliste

Varm op med "Jeg har glemt hvor gammel jeg er”:


ANNONCE