Nyhed

Koncertoplevelsen skal være virtuel

GAFFA.dk - alt om musik

Et ny samarbejde mellem danske Unity og musik-giganten Insomniac Events skal udvikle  koncerter og danseoplevelser i det virtuelle rum

Selvom pandemien næsten har sluppet sit tag i os, og koncerter og musikoplevelser sagtens kan opleves i den virkelige verden, bliver der stadig arbejdet på at levere virtuelle oplevelser til os.

Danske Unity har således annonceret, at de nu går i samarbejde med Insomniac Events, en af verdens helt store virksomheder inden for elektronisk dansemusik. Planen er at de sammen skal udvikle koncerter og danseoplevelser til det virtuelle rum.


Ifølge en pressemeddelelse skal det nye samarbejde kickstarte helt nye oplevelsesmuligheder for det elektroniske musikfælleskab, hvor publikum kan samles og deltage i optrædener, på tværs af fysisk placering og tidszoner.

I pressemeddelelsen skriver Peter Moore, Senior VP og General Manager, Unity Sports & Live Entertainment blandt andet:

”Partnerskabet her er begyndelsen på et langt samarbejde, som vi tror vil skabe et nyt niveau af interaktive oplevelser inden for live-underholdning.”


LÆS OGSÅ: Ny lyd til hjemmebiografen

ANNONCE