Nyhed

Lasse Skriver fra X Factor annoncerer første koncert

GAFFA.dk - alt om musik

Den unge artist er klar til at live-debutere på Ideal Bar i Vega

Lige inden julen står for døren, kan man opleve dette års X Factor-deltager Lasse Skriver på Ideal Bar den 18. december.

På trods af at den unge sanger ikke længere optræder på skærmen til X Factor, har han ikke vist intentioner om at lægge musikken på hylden. 


Den syngende tømrerlærling skrev kontrakt med Sony Music efter den første bootcamp i fredagens tv-program. Hans første single er et cover af George Ezras “Budapest”, som udkom i februar og i skrivende stund har over 1,5 millioner streams på Spotify. Senest har han fulgt op med sin nye single, “Like It”.

LÆS OGSÅ: X Factor-darlingen Lasse Skriver skriver pladekontrakt - hør første single

Coveret af “Budapest” har bragt Lasse Skriver en vedvarende plads på Spotifys top 50-liste i Danmark. Lige så vel er hans følgerskare på Instagram og TikTok eksploderet.


Lasse Skrivers første koncert kan opleves den 18. december på Ideal Bar i Vega. Billetter sættes til salg den 30. marts kl. 10.00 og kan erhverves via vega.dk og allthingslive.dk.

Lyt til "Budapest" her:


ANNONCE