GAFFA.dk - Alt om musik
Robert ”3D” Del Naja sælger nyt kunsttryk for at samle penge ind til Ukraine
Den ene af grundlæggerne af det legendariske triphop-kollektiv Massive Attack, Robert ”3D” Del Naja (til højre på foto), har påbegyndt salget af et nyt kunsttryk, hvor pengene går til Disasters Emergency Comittee og deres humanitære indsats i Ukraine.
Ifølge Pitchfork kører salget indtil 22. marts, som det netop er blevet udvidet til. Per 15. marts var der indsamlet 110.000£ (lige under 940.000kr.). Trykket kan købes her og koster 150£+moms. Man kan købe to forskellige (de koster det samme). Det ene er 60cmx60cm og det andet er 70cmx50cm og begge er signeret af 3D selv, og så kan man være heldig at få en ud af 10 tilfældigt uddelt håndlavede udgaver.
Del Naja har før lavet kunst med humanitære formål, blandt andet til støtte af Bristol Food Unions Feed the Frontline, og Massive Attack er generelt kendt for deres holdninger mod krig, klimaforandringer og for menneskerettigheder.
Du kan støtte GAFFAs indsamling til Ukraine lige her.
LÆS OGSÅ: En hel dansk nation istemmer: Slava Ukraini