Nyhed

Nibe Festival løfter sløret for ny scene - se lineup

GAFFA.dk - Alt om musik

Nibe Festival løfter sløret for den nye Grøn Scene til det nyetableret Camp Øst, samt et tilhørende line-up.

Fra tirsdag den 28. juni til lørdag den 2. juli kan man opleve omkring 20 koncerter på den nye scene på Nibe Festival. Nogle kunstnere giver koncert udelukkende på Grøn Scene, mens andre kunstnere som Statisk, Pind, FABRÄK, Blæst og Malte Ebert holder teaserfest eller dj-set før eller efter deres koncerter i skoven.

”Camp Øst bliver, som lovet, en hot kartoffel. Ikke alene kommer de her mange koncerter til at skabe en fantastisk stemning fra formiddag og til ud på aftenen. Området bliver generelt én stor opgradering, som løfter campinglivet ind i en ny tid for festivalgæsterne – uanset om du er ung festivaldebutant eller måske bare gerne vil have gang i den under ordnede forhold,” udtaler Peter Møller Madsen fra Nibe Festival.


Blandt de eksklusive fulde koncerter på den nye scene er Carl Knast, der har efterhånden har floreret i undergrunden et stykke tid med sine skæve beats og ordspilsrige tekster. Han gav for nylig et stærkt show, komplet med dansere og et politisk opråb om Ukraine til GAFFA-Prisen, så vi kan vist godt regne med en mindst ligeså stærk performance på i festivalens grønne omgivelser.

Derudover gæster Pattesutter scenen med et fuldt show med garanteret gang i den. Pattesutter skyllede ind over Danmark for fem-seks år siden og slog for alvor i gennem med hittet ”Technopik”. Hans kontroversielle og skøre, nærmest flabede lyd lægger op til stor og sjov fest lørdag den 2. juli.

Ikke langt fra sidstnævnte spiller også Jesu Brødre, der med deres klubmusik rapper lige så lollede og provokerende tekster. Der hits som ”KranAlarm” og ”Vafler” samt resten af bagkataloget er blevet streamet næsten 20 millioner gange af Danmarks feststemte ungdom, så mon ikke det bliver en tilsvarende fest på Nibe.


I den lidt anden grøft kommer også Gobs og giver eksklusiv koncert. Den 22-årige rapper og sanger er ved at skrive sig godt og grundigt ind i det danske pop- og urbanlandskab, og hans debut-ep Monolog har allerede fået over 8 millioner streams. Den udgivelsesaktuelle sanger kan opleves på Grøn Scene onsdag den 29. juni.

Det fulde line-up på Grøn Scene er: Carl Knast, Malte Ebert Teaser, Specktors Teaser, Marcus.wav, Blæst Teaser, Gobs, FABRÄK DJ Set, Pind DJ Set, Jesu Brødre, Statisk Teaser, LittGloss, Bathsheba, Pattesutter, Fuld Effekt, Emil Kruse DJ Set, TOKO, Josie Amadonna DJ Set og Randers Cowboys.

Det endelige program med tæt på 100 koncerter offentliggøres om to uger.


LÆS OGSÅ: Black Eyed Peas giver dansk koncert

ANNONCE