Nyhed

Nyt headset lover fed lyd i op til 60 timer

GAFFA.dk - alt om musik

Nu er Creative klar med et nyt headset, der har en ny hybrid støjreduktion og meget lang batterilevetid

Lydspecialisten Creative Technology har lige sendt deres Creative Outlier Pro på gaden. Headsettet er det nyeste i deres serie af helt trådløse headset, og producenten lover, at der er masser af teknologiske nyheder og ikke mindst strøm nok til, at du kan nyde musik i op til 60 timer uden at skulle finde en stikkontakt.

I pressemeddelelsen fortæller Creative Technologies at de blandt andet har indført Hybrid Active Noise Cancellation og Ambient Mode for at give en god lydoplevelse.

Herudover har headsettet fået seks mikrofoner og justerbar berøringskontrol, og så er det vandafvisende og har fået trådløs opladning.


Når Creative Technologies snakker om hybrid ANC, handler det om, at de kombinerer både feedforward og feedback ANC-systemer på hver øretelefon. Det skulle sikre god lyd både til musik og telefonopkald/konferencer.


De har 10mm grafen-belagte driver-membraner, hvilket skulle sikre en god og forbedret bas.

Selve headsettet indeholder strøm nok til 15 timers musikafspilning, og etuiet har så strøm nok til yderligere 45 timers spilletid.

Headsettet er på markedet nu, men der er ikke oplyst nogen dansk pris. Men på hjemmesiden står det til 90 euro.


LÆS OGSÅ: Ny smartphone tager oplevelserne til stratosfæriske højder

ANNONCE