Nyhed

Smukfest 2022 offentliggør søndagsprogram

GAFFA.dk - alt om musik

Smukfest løber af stablen i år den 31. juli til den 7. august. Årets søndagsprogram den 7. august byder på et mangfoldigt musikprogram og et stand-up-indspark.

Kesi, Magtens Korridorer, Scarlet Pleasure, tv-2 og Bikstok er blandt de navne, der er blevet offentliggjort til Smukfest 2022. I år repræsenteres stand-up-puljen endvidere af ingen anden end Anders “Anden” Matthesen

En af dette års X Factor-deltagere aflægger tilmed visit hos festivalen. Navnet på deltageren bliver offentliggjort på Smukfests hjemmeside efter den 8. april


Med på årets plakat til søndag den 7. august er også Luftens Helte, Queen Machine, Brian Downey’s Alive and Dangerous og Daze & Barcode Brothers. På en helt anden tangent resonerer instrumenterne fra Aarhus Symfoniorkester i de grønne omgivelser. Skoven vil desuden emme af stemmeharmonierne fra Skanderborg Ungdomskor og Skanderborg Pigekor.

LÆS OGSÅ: Smukfest annoncerer 23 nye navne

Festivalen kickstarter august måned, når de slår dørene op fra den 31. juli til og med den 7. august. Se det fulde program lige her. Billetter til Smukfest 2022 kan købes via deres hjemmeside.


ANNONCE