Nyhed

The Prodigy spiller live tre år efter frontmands død

GAFFA.dk - alt om musik

"Det gør vi for Flinty, now let’s fucking go!"

Frontmand Keith Flint i The Prodigy blev i marts 2019 fundet død i sit hjem i Essex. Bandmedlem, producer Liam Howlett bekræftede på bandets Instagram, at sangeren havde taget sit eget liv. Det kunne imidlertid senere konstateres, at der manglede tilstrækkeligt bevis for at vurdere, om der var tale om selvmord eller en ulykke.

Allerede samme år var bandet tilbage i studiet, og i august 2019 delte bandet et billede på Twitter, hvor de skrev:


– Tilbage i studiet og laver lyd. Helt nye Prodigy-sange kommer til at rykke, boooom!

Begejstrede fans kommenterede på indlægget, at det var “den bedste nyhed nogensinde”. En anden sagde:

"Jeg bliver så glad over at høre det her. Keith kan aldrig blive erstattet, hans persona på scenen var utrolig og kommer altid til at være i vores hjerter. Ser frem til nyt musik. YES YES YES."


Det er stadig uvist, om man kan høre Keith Flint på de nye sange. Men bandet fortæller på Twitter, at de skal spille ti koncerter i Storbritannien, hvilket sammenfalder med deres magnum opus, The Fat Of The Land fra 1997, 25 år efter udgivelse. Koncertplakaten er også baseret på coveret til dette album.

I et indlæg på sociale medier siger bandet, at de længes efter at være tilbage på scenen igen:

– Vi kommer og spiller sange fra alle vores album og måske noget nyt shit, du ikke har hørt før, det gør vi for Flinty, now let’s fucking go!!


LÆS OGSÅ: Norsk black metal-band fortolker The Prodigy

ANNONCE