Nyhed

Tomorrow-festivalen løfter sløret for de første navne

GAFFA.dk - alt om musik

For andet år i træk finder Tomorrow-festivalen sted, denne gang i Valbyparken den 26. og 27. august. Nu kan festivalen vise de første tilføjelser til både musik- og talkprogrammet.

Sidste år løb Tomorrow for første gang af benene, og på trods af usikkerheder om restriktioner med mere formåede festivalen alligevel at være en succes med flere end 9000 festivaldeltagere. Den sidste weekend i august 2022 håber arrangørerne at kunne gentage selv samme succes.

Grundlæggende har festivalen to områder, den forsøger at skabe fremgang for, henholdsvis bæredygtighed og tildelingen af en platform til nye og blomstrende danske musikere. Som festivalens stifter Caroline Søeberg Ahlefeldt, der også er medstifter af Heartland Festival, udtaler:

"Kloden lider, det går den forkerte vej, og det går langt hurtigere, end eksperterne hidtil har beregnet. Derfor skal vi være fælles om handle – og vi skal handle nu! Vores bidrag er at være et både seriøst, vedkommende og festligt samlingspunktet, der forbinder mennesker i nye fællesskaber, antænder inspiration og skaber bæredygtig handling."

Skal vi se på musikprogrammet er der vis blanding af det veletablerede og det endnu mindre kendte. De navne der i dag er blevet offentliggjort på festivalens musikprogram er henholdsvis The Ravonettes, Ane Brun (N), Lydmor, Goss og Efterklang. The Raveonettes vil i øvrigt spille hele deres 20 år gamle debutalbum Whip It On, og gruppens koncerter denne sommer vil blive deres første efter fem års livepause.

Angående de mindre etablerede kunstnere herhjemme, har festivalen sat projektet ”The Stars of Tomorrow” i gang, hvor festivalen i samarbejde med fire af Københavns spillesteder, skal give deres bedste bud på de næste store navne i dansk musik.

Skal vi dernæst se til bæredygtighedssfæren, inviterer festivalen et vælg af kunstnere, videnskabsmennesker, madfolk, meningsdannere og aktivister til at skabe fællesskabsdrevne oplevelser såvel som talks, der alle kredser om netop bæredygtighed. Fra hvad man personligt kan gøre, og hvad erhvervslivet kan gøre i den fremtid ,der helst skal være business unusual. På programmet over talks kan man blandt andet finde navne såsom Svend Brinkmann, Kristian Leth, Emma Holten, Özlem Cekic, Andreas Kamm og Jakob Sheikh.

Festivalen foregår som tidligere nævnt i Valbyparken i København den 26. og 27. august. Billetter udbydes af Ticketmaster og kan købes via dette link.

LÆS OGSÅ: Ny sensommerfestvial i København.

ANNONCE