Nyhed

Lizzo kommer til Danmark

Den Grammyvindende superstjerne gæster København i starten af 2023

Lørdag den 18. februar optræder Lizzo i Royal Arena som del af sin The Special Tour – der foruden Danmark besøger yderligere 14 europæiske lande.

Den multiplatincertificerede superstjerne har med flere hits i bagagen vundet tre Grammypriser og for nyligt også en Video for Good Award-pris for videoen til det store hit ”About Damn Time” til dette års VMA. Sangen gik desuden ind som nummer 1 på Billboard Hot 100 og var på Top-10 i 12 andre lande.

Sangerens seneste album Special, der udkom i midten af sommeren, fik en andenplads på Billboard 200 chart, der placerede Lizzo som den højst liggende kvindelige artist på listen i år.

I dag starter superstjernens turné, The Special Tour, i Nordamerika med en koncert på Madison Square Garden i New York og vil efterfølgende fortsætte indtil 19. november med en afsluttende koncert på Kia Forum i Los Angeles. Hun vil herefter fortsætte turnéen i Europa, der vil starte den 17. februar på Spektrum i Oslo og slutte den 15. marts på O2 Arena i London.

Lizzo har allerede indtaget scenen med storm ved flere shows - her blandt andet AMA, MTV VMA, BET Awards, Saturday Night Live og Grammy Awards. Hun er af Time og Entertainment Weekly blevet udnævnt som ”Entertainer of the Year”, hvorfor publikummet til den kommende koncert i Royal Arena kan se frem til at blive underholdt med superstjernens adskillige hits som ”Rumors”, ”Good As Hell” og ”Truth Hurts”.

Du kan købe billetter til koncerten fra fredag den 7. oktober kl. 12 på henholdsvis ticketmaster.dk, livenation.dk og luger.dk. Billetpriser varierer mellem 300 og 550 kroner + gebyr, og der er en begrænsning på max 10 billetter per kunde.

For nyhedsmodtagere hos Live Nation starter et presale den 6. oktober kl. 12:00 på livenation.dk. Her er der en begrænsning på max 6 billetter per kunde.

ANNONCE