Nyhed

Stevie Nicks varsler ny sang gennem politisk opfordring

Jeg er bekymret for jer og jeres basale rettigheder, meddeler Fleetwood Mac-sangeren på sine sociale medier

Ifølge NME har Stevie Nicks i lang tid benyttet sin status til at belyse vigtige emner og problematikker.

Tilbage i juni opfordrede hun lovgiverne i USA til at besværliggøre køb og salg af våben efter et masseskyderi i en folkeskole i Uvalde i Texas.

Og efter vendingen af Roe v. Wade-afgørelsen fra 1973 tilbage i juni var hun også en af de mange kunstnere, der udtalte sig om den skelsættende beslutning, der nu gav USA mulighed for at fratage kvinden sin ret til abort – noget der skabte stort politisk røre på verdensplan, og som vil fæstne sig i historien.


Dengang skrev Nicks på sin Instagram profil, at kvinders ret var blevet frataget, og at historien gentog sig selv, hvilket var endnu mere skræmmende denne gang.

Nu har sangeren også for nyligt delt sine tanker om det kommende midtvejsvalg i USA, hvor hun opfordrer alle til at stemme. Hertil deler hun et digt, hvilket hun har planer om at udgive som en sang.

Digtet hedder ”Get it back”, som hun delte på sin Instagram profil den 10. oktober.


I samme opslag skrev hun også følgende ord:


”Som 74-årig kan jeg helt ærligt sige, at jeg er bekymret for hver og en af jer. Bekymret for sundhedsplejen, og bare generelt bekymret for jeres basale rettigheder. I må stå sammen nu. I må tilmelde jer for at stemme så hurtigt som muligt. Og I må stemme”, skrev Nicks og fortsatte:

”Vendingen af Roe v. Wade vil ændre jeres liv på en uransagelig måde. I vil ikke have kontrol over, hvad jeres smukke drømme ønsker for jer. Jeres liv vil ligge i hænderne på embedsmænd, der ikke kender jer og ikke ved, hvordan jeres fremtid bør være”.

Hun afsluttede sin bekymring og stemmeopfordring ved at skrive, at hun ikke ønsker at gense de vilkår, kvinder havde i 60-70’erne, hvorfor hun understreger vigtigheden af at stemme.


Tilbage i marts delte sangeren også et digt til den afdøde Foo Fighters-trommeslager Taylor Hawkins på sin Instagram-profil.


På nuværende tidspunkt er Stevie Nicks på turné i Nordamerika med Vanessa Carlton som opvarmning.

LÆS OGSÅ: Dua Lipa står sammen med kvinderne i Iran

ANNONCE