Nyhed

Christine and the Queens udskyder album efter skade

Den franske stjerne har delt den ærgerlige nyhed på Twitter

I starten af juli blev der annonceret godt nyt fra Christine and the Queens, et alias for franskmanden Héloïse Letissier, som oftest blot kaldes Chris. Sangeren annoncerede nemlig sit tredje studiealbum Redcar les adorables étoiles, som stod til udgivelse den 23. september.

Nu er både udgivelse og medfølgende livekoncerter imidlertid udskudt, efter Chris er kommet til skade under prøverne til en kommende forestilling. Det betyder, at udgivelsen er blevet rykket til den 11. november. Det skriver NME.

Chris har i en officiel udmelding på sin Twitter profil skrevet, at ”han skadede sig selv på scenen, da han dansede”. Derfor har lægerne forbudt ham at vende tilbage til scenen i mindst tre uger for at komme sig.


Udover udsættelsen af det kommende Christine and the Queens-udspil betyder det også, at Chris har været nødsaget til at aflyse og udskyde tre koncerter i Arles, Paris og London.

 

 

Sangerens sidste udgivelse gik rent ind hos GAFFAs anmelder, som gav La Vita Nuova seks flotte stjerner. 


”Som sidste sang runger ud, er der ingen tvivl om, at Christine and the Queens stadig er en af de mest interessante elektroniske popartister, vi har nu til dags, og at hvis hun bliver ved i samme tempo og med samme autenticitet, ender vi med en artist på niveau med de helt store legender”, skrev vores anmelder blandt andet om albummet.

Du kan selv vurdere, om du er enig med anmelderens vurdering med det nyeste nummer ”Je te vois enfin” herunder:

 

 


LÆS OGSÅ: Fransk disko i imponerende danseforestilling


 

ANNONCE