Artrock-bandet spiller i Store Vega for første gang
Den 13. marts 2023 giver Dry Cleaning dansk koncert med deres nye album, Stumpword, der kommer den 21. oktober.
Bandet fra det sydlige London udgav i april 2021 debutalbummet, New Long Leg, hvor de især bruger spoken word i sange som ”Scratchcard Lanyard” og ”Strong Feelings.” Det fik fire stjerner af GAFFA med ordene:
”Det er Ian Dury & The Blockheads-associerende post-punk og Florence Shaws i front med en vokal tilgang, der er mere spoken word end almindelig melodisk sang, hvilket giver bandet et særprog i nutidens musikklima, hvor det meste er pænt og poleret,” skriver Jonas Appelqvist.
LÆS OGSÅ: DRY CLEANING-ANMELDELSE: Post-punk-odyssé gennem angst, kedsomhed og håb
Sidste gang, bandet var i Danmark, gav de koncerter på Voxhall i Aarhus og på Loppen, der ligger på Christiania, København. Nu udgiver de så et nyt album, som de optræder med i Store Vega.
To af singlerne er allerede ude, blandt andet "Anna Calls From The Arctic," som du kan se musikvideoen til her:
Billetterne koster 220 kroner uden gebyr, og det starter onsdag den 14. september klokken 10.00 via Billetlugen.