Sangeren inviterer dig ind i et sensationelt halvfemserinspireret lydunivers
Den 28. april 2023 indtager r&b-sangeren Erika de Casier Store Vega i København.
Hun debuterede i 2020 med albummet Essentials gennem sit eget pladeselskab Independent Jeep Music i samarbejde med producere som Niels Kirk og Carl Barsk.
Hendes seneste anmelderroste studiealbum Sensational udkom i 2021 og fik roser med på vejen af blandt andre det toneangivende musikmedie Pitchfork:
”Selvom den er stærkt inspireret af 90’ernes og 00’ernes r&b, vokser den dansk-portugisiske musiker til en stille og rolig tilstedeværelse på sit andet album”.
Albummet er co-produceret af de Casier og Natal Zaks og fortæller kærlighedshistorier med inspiration 1990’ernes lyd.
Erika de Casier er på nuværende tidspunkt aktuel på Mura Masa-nummeret ”e-motions”, der omhandler kærestesorg, og hun medvirker også på Blood Oranges nye ep Four Songs.
Casier optrådte til dette års Roskilde Festival på festivalens Avalon scene, hvilket GAFFAs anmelder roste med fire stjerner og følgende præsentation:
”R&b-håbet sang Roskilde vågen med veludformede soveværelsesbeats”.
Billetsalget til koncerten starter fredag den 30. september kl. 10, og billetter kan købes HER og hos Ticketmaster. Prisen er 235 kr. + gebyr.