Nyhed

Sam Fender deler mindeværdig aften med fanskaren

Du kan få en forsmag på albummet lige her

I sommer afholdt Sam Fender sin største koncert til dato i Finsbury Park i London foran et publikum på 45.000 mennesker. Ved den lejlighed sagde Fender til publikum: ”Jeg kommer til at huske denne aften i lang tid, tror jeg” - her citeret fra NME.

Og nu er sangerens store oplevelse sat til at blive udgivet som livealbum, Live From Finsbury Park, der bliver udgivet som vinyl den 9. december. Allerede nu er det muligt at opleve noget lidt af Finsbury Park-koncerten, da sangeren har delt en video derfra, hvor han optræder med nummeret ”Getting Started”.


I sidste uge annoncerede Fender sin første store kommende stadionkoncert i St. James Park i Newcastle. Den vil finde sted den 9. juni 2023. Her vil sangeren være på hjemmebane:

”At hele bandet kommer fra det område og skal spille der, er en rigtig, rigtig stor ting for os. Jeg har altid sagt, at hvis vi nogensinde blev store nok til at spille på et stadium, så skulle det her sted være det første. Det var nødt til at være i vores hjemby”, udtaler Fender til NME.

Til koncerten vil bandet Inhaler og sanger Holly Humberstone være opvarmning, og der vil også være overraskelser undervejs i koncerten. Billetter til koncerten bliver sat til salg den 9. september kl. 11 og kan købes HER.  


Du kan også forudbestille det kommende livealbum Live From Finsbury Park HER.

LÆS OGSÅ: Sam Fender åbnede Englands første coronasikrede spillested: Fans er splittede

ANNONCE