Johan skal rive magtens mure ned

"Vil du høre det?”

Vi befinder os i Johan Olsens spisekøkken. Her skal vi tale om hans rolle i Another Brick in the Wall, Part 5, der bliver sat op i Musikhuset i januar 2024 i samarbejde med Østre Gasværk Teater. Forestillingen er baseret på Pink Floyds storslåede album The Wall og Johan, der er forsanger i Magtens Korridorer, biolog og forsker på Københavns Universitet samt radiovært på DR P1, skal spille hovedrollen som Pink.

Vi har knapt nok sat os ned ved spisebordet, før Johan springer op for at finde sin computer. Selvom prøverne først går i gang til august, har han allerede indspillet de første par numre fra The Wall. Blandt andet for at Roger Waters, tidligere bassist i Pink Floyd, kunne godkende dem. Det er nemlig første gang, at nogen i hele verden har fået rettighederne til at realisere det ikoniske album som musikteater.

”Jeg har altid sagt nej, når jeg er blevet spurgt, om jeg ville være med i projekter som det her. Man bruger meget lang tid på forestillinger - lange prøver og show hver aften, og det har jeg ikke tid til med arbejde på universitet, i radioen og med bandet. Men det her, kunne jeg ikke sige nej til. The Wall betød så meget for mig som barn, at det er noget, jeg bliver nødt til at gøre”, siger han og tilføjer:

”Så snart jeg fik rollen tilbudt, vidste jeg, at jeg ville sige ja.”

Jeg var fuldstændig solgt
Johan har fundet filerne på sin computer og trykker play. De bombastiske toner fra The Wall blandet med Johans karakteristiske vokal flyder ud af computeren. De storslåede toner kommer dog langt fra til sin ret i det minimalistiske setup, men det er stadig bedre end første gang, Johan hørte albummet igennem fra start til slut.

”Første gang jeg hørte musikken, sad jeg til en familiefødselsdag, hvor der var et TV, der kørte i baggrunden. Mellem to programmer spillede de sangen Another Brick in The Wall, Part 2. Det fangede fuldstændig min opmærksomhed – hvad fanden var det for noget?”

Johan fandt ud af, hvilken plade nummeret kom fra, og da han senere var på vej på bondegårdsferie i Jylland, fandt han den på et loppemarked på Fyn.

”Da vi kom frem til bondegården, havde de en gammel pladespiller, men de havde ikke noget musikanlæg. Men hvis du lægger øret helt ned til en pladespillers pickup, kan du faktisk godt høre en plade uden en forstærker. Det er godt nok meget, meget svagt. Men sådan hørte jeg The Wall igennem første gang. Og jeg var fuldstændig solgt”, siger Johan.

Kørte på repeat
Musikken med det britiske band var noget helt andet end den klassiske musik, der ellers blev spillet i barndomshjemmet i Brede.

”Da jeg hørte The Wall, havde jeg følelsen af at opdage, at der var et andet menneske derude, der forstod mig fuldstændig. Teksterne og musikken talte direkte ind i mit univers. Jeg havde en følelse af, at jeg vidste præcis, hvad musikken og teksterne handlede om.”

Albummet kørte på repeat på drengeværelset, og når han ikke hørte det, gik han og sang numrene.

”Jeg var sygeligt besat. Jeg hørte det konstant. Min mor og bror var ved at blive sindssyge. Det var forfærdeligt at gå og høre mig synge det hele tiden”, siger han og storgriner.

Der var derfor ingen tvivl om, hvem der skulle have nyheden som den første, da han fik rollen som Pink.

”Det første, jeg gjorde, var at ringe til min mor og sige: ‘Kan du huske, da jeg altid gik og sang The Wall? Nu skal du høre det igen’” Siger han med et stort smil

Flirter med fascisme
The Wall blev oprindeligt udgivet som et dobbeltalbum i 1979. Albummet tager emner op som isolation, undertrykkelse og det moderne samfunds skyggesider. Historien følger rockstjernen Pink, der føler sig så fremmedgjort fra sit publikum og verden, at han beslutter sig for at bygge en mur op omkring sig selv.

”Det er en blanding af 2. verdenskrig-traumatisering, koldkrigs-angst og en illustration på total fremmedgørelse. I dag har vi igen en situation, hvor vi er bange for klodens fremtid. En ting er klimaet, men jeg kan også være bange for, at der udbryder en ny verdenskrig”, siger Johan.

Karakteren Pink er et hyper følsomt menneske, der ikke kan klare verden, og som flirter med både fascisme og racisme i løbet af fortællingen.

”Manglen på tolerance over for andre mennesker og deres forskelligheder, er en evig bekymring i vores verden. I vores egen fuldkommenhed glemmer vi at give plads til andre og dem, der er anderledes end os selv. Både i det små og det store. Og i vores frygt kommer vi til at give magten til mennesker, der er fascistoide.”

Johan fortæller en historie, han engang har læst om en andelsboligforening, der byggede pigtrådshegn og opsatte overvågningskameraer efter, der var blevet stjålet tre cykler fra foreningens gård.

”Det er et godt billede på, hvordan mennesker forvalter magt. Andelsforeningen tabte fuldstændig sutten, da den tredje cykel blev taget. Det var helt overkill. Det siger lidt om, hvad vi kommer til, hvis der ikke er nogen, der råber op og siger ‘hey, skulle vi ikke lige tage et reality tjek’. Det er den slags tankegang, der fører os i krig. Det bliver et os mod dem” siger han og fortsætter: ”Det er nogle af de problematikker, som pladen tager op, og de er evigtgyldige. Det er de samme temaer, som Homer og Shakespeare skrev om. Det er de helt grundlæggende menneskelige udfordringer.”

Det er jo ikke en solskinshistorie
Når den nye forestilling Another Brick in the Wall, Part 5 bliver sat op på Østre Gasværk Teater og i Musikhuset, er det i en helt ny opsætning som musikteater. Prøverne er endnu ikke gået i gang, og hvad der præcis kommer til at ske på scenen, er endnu ikke blevet afsløret. Men ifølge Johan, kan publikum forvente en intens totaloplevelse.

”Jeg har mødt bandet og hørt instruktørens visioner. Jeg fik i hvert fald kuldegysninger mindst to gange i løbet af den samtale. Det bliver ret vildt” siger han og fortsætter:

”Det er jo ikke en solskinshistorie, så jeg tror godt, man kan forvente en intens og voldsom oplevelse. Det er et univers fyldt med depression, ensomhed, weltschmerz og store sociale problemer. Det er emner, som jeg tror, at vi alle sammen kender lidt til på den ene eller anden måde. Så publikum kan nok også forvente at få sat nogle spejle op foran sig og forhåbentlig blive en lille smule klogere.”

Som garvet musiker med 17 års turneerfaring er Johan ikke nervøs for at skulle stå på scenen aften efter aften, men det er ikke uden ærefrygt, at han går ind i projektet.

”Det er et pænt stort pres at skulle være den første i verden, der spiller Pink på et teater. Men jeg går ikke rundt og er rystende nervøs. Jeg får nogle gange den der følelse i maven af, “hvad har jeg dog sagt ja til”, for presset er stort. At gå ind og opføre et af verdens største musikalske værker, som allehar en voldsom holdning til…. Så stikker man godt nok næsen frem.”

En af verdens bedste guitarsoloer
De få numre med The Wall, som Johan har afspillet fra sin computer er for længst slut. Men inden vi rejser os fra bordet, synes han, at vi lige skal se nummeret The Trial fra filmen Pink Floyd - The Wall fra 1982.

”The Trial er et helt fantastisk nummer. Det er det næstsidste nummer, hvor Pink bliver dømt til at
rive muren ned”, siger han.

Den 53-årige sanger er helt opslugt af skærmen og kan ikke lade være med at synge med. Det er tydeligt, at de mange timer, der blev brugt på at terpe alle teksterne på børneværelset har sat sine spor.

”Mit yndlingsnummer afhænger af humøret. De er meget forskellige. Comfortably Numb er jo nok en favorit, hvis jeg skal vælge ét. Det er en fantastisk melodi og tekst og en af verdens bedste guitarsoloer. Mother er også et hjerteskærende og smukt nummer. Der er dog ikke ét nummer, som jeg glæder mig specielt meget til at synge, jeg glæder mig til dem alle sammen.” 

KØB BILLET HER