Højskole eller udlandsrejse? Med et højskoleophold i udlandet behøver du ikke vælge

HÖJSKOLENDK kombinerer de bedste elementer fra et klassisk højskoleophold med de enestående muligheder, der opstår, når man rejser rundt i verden.

Den sagnomspundne dannelsesrejse er en sand klassiker i ethvert ungdomsliv. For mange unge, der skal til at beslutte, hvordan deres personlige ”rejse” skal se ud, står valget ofte mellem et højskoleophold eller en rygsækrejse – og det er et svært valg for de fleste. Derfor besluttede HÖJSKOLENDK tilbage i 2010 at starte et dansk højskoleinitiativ, der skulle sikre, at unge ikke længere behøvede at vælge. I dag – mere end 15 år senere – tilbyder de stadig nogle af landets bedste højskoleophold i udlandet.

Deres initiativ er af tidligere højskoleelever blevet kaldt for ”dannelsesrejser med noget på hjertet” , og det er præcis, hvad HÖJSKOLENDK har haft i sinde at skabe. Deres dannelsesrejser består af et hav af forskellige højskoleophold, hvor unge i alderen 18-30 år sendes på eventyr rundt i verden sammen med kompetente rejseledere og undervisere. På opholdene kombineres de bedste elementer fra et klassisk højskoleophold med de enestående muligheder, der opstår, når man rejser rundt i verdenen.

Holdet bag det landsdækkende koncept ”Højskole i udlandet – HÖJSKOLENDK” tilbyder i løbet af året en række gratis infomøder – både fysiske og online - hvor du kan blive klogere på de enkelte ophold. Desuden tilbyder de, at du ganske uforpligtende og helt gratis kan reservere en plads på et af deres højskoleophold, hvis du efter et infomøde allerede ved, at du bare må og skal afsted. Deres højskoleophold i udlandet kan enten tages som tre måneders højskoleforløb, et to måneders højskoleforløb eller som et sommerhøjskoleforløb med en varighed på fire uger.

Blandt de mange nuværende og spændende højskole-eventyr, kan du bl.a. tage et to måneders smut til både Maldiverne, Sri Lanka, Bali og Gili Islands i ét samlet højskoleforløb. Alle ophold starter med introdage, hvor du bliver rystet godt sammen med resten af holdet og lære hinanden at kende, så I kan få det bedste ud af jeres ophold. Rejsen er planlagt sådan, at man bruger mellem et par uger og op til en måned hvert sted, og HÖJSKOLENDK tilbyder mellem 4-6 afgange årligt på dén rejse.

Her starter man på Maldiverne, hvor du allerede fra flyet vil kunne se de kridhvide palmeøer, man forbinder med eksotiske tropeøer. Maldiverne opleves bedst fra strandkanten, og her vil du kunne se alt fra delfiner til havskildpadder, hvalhajer og barracudaer, mens der vil også være rig mulighed for at snorkle og dykke mellem koraller og farvestrålende tropefisk, mens du er der. Aftenerne bruges ofte i hængekøjer under stjernerne eller med beachvolley-turneringer og drinks med alle dine nye venner.

Den sydasiatiske ø-stat, Sri Lanka, byder på endnu flere spændende kulturmøder og enestående oplevelser. I skal både med bus, tog og tuktuk gennem det smukke land, hvor frodige bjerge, nationalparker og brusende vandfald står i kø. Højskolens rejseledere sørger for, at I undervejs møder nogle af de lokale venner, de har mødt gennem årene, og de lokale vil sørge for en række af autentiske oplevelser under jeres ophold.

I det indonesiske ø-rige vil I besøge både Bali og Gili Islands. På Bali skal I bo under trætoppene, hvor aber svinger fra gren til gren, og besøge kyster, der har tiltrukket surfere fra nær og fjern i årtier. Derudover skal I naturligvis også besøge Mount Batur, der midt på øen tårner med sine ikoniske 1.717 meter.

I slutter jeres rejse på Gili Islands, et rendyrket barfodsparadis, hvor man kan begrave fødderne i det bløde sand, drikke friskplukkede kokosnødder og se utrolige solnedgange. For HÖJSKOLENDK handler et rejseophold ikke kun om, at du skal have et rejseeventyr, du sent vil glemme. Det handler også om – i klassisk højskolestil – at hjælpe dig til at blive mere bevidst om, hvor dine største styrker ligger, så du kan blive den bedst mulige version af dig selv. Det er med andre ord højskolens klare ønske, at du kommer hjem med endnu mere mod på alt det, som livet har at byde på.

Du kan allerede i dag tilmelde dig fysiske infomøder i Aarhus og København eller deltage online for at blive klogere på, hvordan et enestående fællesskab, kulturmøder og rejseeventyr alt sammen kan blive en del af dit højskoleophold. Rigtig god tur!

ANNONCE