Friluftsscenen på Bakken

Et musikalsk fristed for koncerter og events.

Som med alt andet på Bakken, er der masser af historie og tradition, derfor også på Bakkens store scene, også kaldet Friluftsscenen. Den konstruktion de er i dag ved Friluftsscenen er naturligvis ikke den samme som begrebet Friluftsscenen, som jo reelt startede med det første kildemarked i 1583, med etableringen af Dyrehavsbakken.

Men reelt var det et fristed for gøglere der både med forskellige musikalske indslag men også med events, tiltrak det publikum, der tog til Dyrehaven for at opleve de kildemarkeder der opstod. Men det er måske lidt mere interessant hvad musik og Bakken tilbyder i dag, hvor der de sidste 5 år er arbejdet på en reetablering af både Friluftsscenen og ikke mindst hvad der er af musik.

Det er en stor balance i at huske historien men også at udvikle. Bakken har altid været en forlystelsespark med masser af forskellige målgrupper, og det er vel også den eneste virkelige præmis der er for hvad der er af program på Friluftsscenen – noget for alle. Det nye er nok at programmet – mod hvilken målgruppe det end drejer sig om – så viser det bedste i sin kategori, vel og mærke inden for rammen, at alle koncerter og events er gratis.

Der er vel ikke ret mange steder i Danmark, hvor man kan gå gratis til f.eks. Kato eller DJ Aligator, eller for den sags skyld Safri Duo, Dodo & The Dodos, Fyr & Flamme, Joyce,, Birthe Kjær eller nogle af de bedste coverbands som Pink Floyd Project, Gasbox eller Die Herren. Det er også et sted hvor mange får chancen, spørg bare de mange upcoming børn fra MGP, som prøver kræfter med den store scene. Friluftsscenen er også en musikalsk udviklingsscene, et sted for events og som noget nyt et tilbagevendende sted for open comedy. Netop den del er meget værdsat af de komikere der optræder. Det er netop i gøglersporet. Folk kan komme til gratis og se comedy hver fredag aften i juni. Det er op til komikeren af være sjov nok, ellers går folk bare. Så det gælder om at levere. Dette er et princip for alle der optræder. Hvis der ikke leveres, er der kontant afregning. Derfor er koncerter og events på Bakken altid med en speciel intensitet. Det er der mange der bemærker, og ofte går folk fra koncerten med en overraskende og speciel god oplevelse.

Bakkens Friluftsscene har også fået en make-over, fra frontstage til backstage. Lydmæssigt skiftes der hvert år det nyeste lydsystem der gør koncertoplevelsen endnu bedre, med en lydkvalitet der har festivalniveau – noget der også roses i stor stil fra dem der optræder. Antallet af koncerter og arrangementer på Friluftsscenen stigende, så oplevelsen for Bakkens gæster bliver kun endnu bedre. Hvis du ikke har prøvet det endnu,
så gå ind på Bakkens web, og find eventkalenderen, og vælg en koncert der passer dig. Ingen bindinger, ingen stress – det er bare at dukke op og nyde sin musikoplevelse. Det er unikt, og findes ikke mange steder i Danmark i dag.

Læs mere om Bakken på www.bakken.dk

ANNONCE