Interview med KRIFA’s forperson Jane Heitmann

- Vi vil gerne engagere unge, få dem til at tage ansvar, blive en del af noget større og samtidig vise, at når du bruger din stemme, så kan det faktisk gøre en forskel. Derfor bakker vi i KRIFA op om initiativet Bli’ anmelder for en dag, hvor unge over hele landet får chancen for at anmelde musik på nogle af Danmarks største festivaler i samarbejde med GAFFA, siger forperson Jane Heitmann.
Ord har magt – brug dem med omtanke
Vi lever i en tid med fake news, ekkokamre og hurtige holdninger på sociale medier. Netop derfor er det ifølge Jane Heitmann vigtigere end nogensinde, at unge lærer at bruge deres ord med respekt og bevidsthed – også når det handler om musik.
- Det er ikke ligegyldigt, hvad du skriver. Dine ord påvirker både dem, der læser med – og dem, der står på
scenen. Derfor handler det om at være ærlig og kritisk, men også ordentlig og respektfuld, forklarer hun.
Som forperson for KRIFA bruger Jane Heitmann selv sin stemme til at vise vejen – med mod, omtanke og respekt.
KRIFA: Fællesskab – både på og uden for festivalpladsen
For KRIFA handler det hele om mere end musik. Det handler om fællesskab, ansvar og at stå sammen.
- Når du melder dig ind i en fagforening som KRIFA, træder du ind i et fællesskab. Lidt ligesom når du står midt i festivalmylderet og synger med på samme sang som tusindvis af andre. Vi vil gerne minde unge om, at vi påvirker hinanden – med de valg vi tager, og de ord vi bruger, siger Jane Heitmann.
Flere unge stemmer i spil
Med Bli’ anmelder for en dag er der plads til flere perspektiver. Flere unge får chancen for at tage ordet – uanset erfaring eller baggrund.
- GAFFA har noget på hjerte. Det har vi også i KRIFA. Og hvis vi sammen kan give flere unge mod til at bruge deres stemme – med respekt og ordentlighed – så vil vi rigtig gerne være med, siger Jane Heitmann.
Vil du prøve kræfter som musikanmelder?
Drømmer du om at dele dine musikoplevelser? Så har du nu chancen for at anmelde på fem af sommerens store festivaler – herunder Nibe, GrimFest i Aarhus, Syd for Solen i København, Suset i Esbjerg og Generator i Odense.
Du skal blot ansøge om en af de begrænsede pladser via https://gaffa.dk/blianmelder. Og hvem ved? Måske har du blik for detaljerne og mod på at blive det næste anmelderscoop.
Mere end en fagforening – lær KRIFA at kende
Hos KRIFA arbejder vi for mere end løn og paragraffer. Vi tror på, at arbejdsliv og liv hænger sammen. Derfor er vi en arbejdslivsbevægelse, der følger dig hele vejen – uanset om du står med dit første studiejob, har store karrieredrømme eller skifter retning.
Vi er mennesker, der hjælper mennesker.