Soundtrackificeringen af medier: Når musikken fører an, hvor bevæger fortællingen sig hen?

Musikken er gået fra baggrund til hovedrolle. I dag former soundtracks ikke bare stemningen, men hele måden vi oplever historier på. Hvad sker der med fortællingen, når musikken sætter takten?

Musik er stille og roligt gået fra at spille i baggrunden til at styre selve fortællingen. På tværs af film, spil, sociale medier, podcasts og reklamer er soundtracks begyndt at danne selve strukturen. Den måde vi oplever indhold på ændrer sig, og musikken er i stigende grad med til at forme ikke kun hvad vi hører, men også hvordan vi opfatter og forstår det, vi ser.

Når flere formater bygges op omkring rytme, loops og lyd, rejser det et stort spørgsmål. Hvis musikken tager styringen, hvad betyder det så for fremtidens historiefortælling?

Filmene lader musikken tale først

I film gør musikken ofte mere end blot at spille i baggrunden, den hjælper aktivt med at fortælle historien. Nogle karakterer er nu så tæt forbundet med deres soundtrack, at man straks kan genkende stemningen, bare ved at høre tonerne. Tænk på Darth Vaders indtog i Star Wars - "The Imperial March" er ikke bare baggrundsmusik, det er karakteren. Musikken forbereder publikum følelsesmæssigt, før han overhovedet siger noget.

I Black Panther er brugen af afrikanske trommer blandet med hiphop-elementer med til at afspejle T’Challas dobbelte identitet og tilføjer dybde uden ekstra replikker. Musikken bærer tone og betydning gennem hele fortællingen.

I Joker (2019) følger de urovækkende cellostykker karakterens psykiske nedbrud, og tilfører tyngde til scener uden mange ord. Dokumentarer bruger samme greb. Won’t You Be My Neighbor?, om Fred Rogers, anvender blide, genkendelige klavertoner til at skabe følelsesmæssig stabilitet, selv når emnerne bliver tunge. I fremtiden vil flere instruktører måske bygge hele scener op omkring lyd, hvor musikken er det, der binder historien sammen, på linje med billeder og dialog.

I spil er soundtracket en del af handlingen

I mange moderne spil er musik ikke bare en tilføjelse, den er en del af selve spilmekanikken. Soundtracks ændrer sig i realtid og tilpasser sig spillerens handlinger. I The Legend of Zelda: Breath of the Wild høres diskrete klaverlyde under udforskning, men de skifter hurtigt til spændte rytmer under kamp. Spilleren kan mærke stemningen ændre sig gennem lyden, før der overhovedet sker noget på skærmen.

I Red Dead Redemption 2 følger musikken stemningen i missionerne stille og eftertænksom under rideture, intens og dramatisk under ildkampe. Musikken hjælper med at fortælle historien uden brug af tekst.

I spil som Guitar Hero og Beat Saber bliver musikken selve mekanikken. Spilleren interagerer direkte med sangen gennem bevægelse og rytme. Musikken bliver selve spillets fortælling. Den samme tendens har bredt sig til andre formater som f.eks. spilleautomater med musikalske temaer.

Et klart eksempel er Jimi Hendrix slot, som bruger Hendrix’ visuelle stil og musik, herunder “Purple Haze”, til at skabe en lydstyret oplevelse. Det forbinder lyd og identitet og viser, hvordan selv spil uden lineær historie stadig kan formidle noget gennem musik.

Sociale medier bygger på loops, og musik er loopet

Musik er blevet et af de vigtigste værktøjer, folk bruger til at fortælle historier på sociale medier. Apps som TikTok, Instagram Reels og YouTube Shorts er dybt afhængige af populære lydbidder, som sætter rammerne for hvordan indhold skabes og deles. En videos succes afhænger ofte mere af det valgte soundtrack end af selve billederne.

Sange som Zara Larssons Midnight Sun og The Weeknds Timeless er blevet brugt til alt fra outfit-videoer og danse til populære trends med “før og efter”-klip. Tusindvis af brugere bygger korte videoer op omkring få sekunders lyd. Musikken skaber stemning længe før seeren forstår konteksten.

Det samme lydklip bliver ofte genbrugt på tværs af trends, redigeringer og reaktioner. Lyden i sig selv skaber sammenhæng, selv når indholdet er forskelligt. Instagram foreslår nu endda sange baseret på, hvad der trender, så brugerne bygger deres klip omkring det, der lyder rigtigt.

I takt med at disse funktioner udvikler sig, begynder musikken at erstatte selve strukturen. Beat, stemning og tekst bliver fortællingens kerne. Fremover kan vi forvente, at sociale platforme i højere grad lægger op til historier, der bliver skabt på grund af musikken, ikke bare understøttet af den.

Podcasts skriver med lyd, ikke kun med ord

Nogle podcasts bygger deres hele format op omkring musik. Song Exploder giver kunstnere mulighed for at splitte deres egne numre ad, lag for lag, så lytterne kan høre præcis, hvordan en sang bliver til. Episodens rytme følger sangens struktur, ikke blot værtens stemme. Det føles mere som en komposition end en samtale.

Switched on Pop gør noget andet, den forklarer hvordan hits fungerer, og bruger musikeksempler til at vise, hvordan kulturelle tendenser afspejler sig i lydbilledet.

Podcasts som Broken Record og Questlove Supreme blander interviews med hele tracks og ufiltrerede sessioner, så afsnittene bliver som små musikdrevne dokumentarer. Tempoet og stemningen formes af den kunstner eller genre, der er i fokus.

Disse shows viser, at musik ikke bare er emnet, den er formen. Når flere skabere vælger lydtunge formater, vil grænsen mellem podcast og lydalbum sandsynligvis udviskes. Fremtidens fortælling kan ende med at ligne et tracklist mere end et manuskript.

Brands fortæller deres historier med sange, og ikke slogans

Musik er ikke længere noget, der bare ligger under reklamen, det er selve budskabet. Flere brands bygger hele kampagner op omkring bestemte sange eller specialkomponerede numre, hvor musikken sætter stemningen og styrer tempoet.

McDonald’s brugte Eric Carmens Hungry Eyes i en McDelivery-kampagne i Storbritannien. Soundtracket gav reklamen et nostalgisk 80’er-præg og formidlede følelsen uden ét eneste ord, hvor alt blev båret af sangen og de visuelle slow-motion optagelser af maden.

Nike valgte en performativ tilgang med lanceringen af Kyrie 3-skoene. I videoen Improv dribler NBA-stjernen Kyrie Irving i takt til et live trommesolo af Questlove. Der er ingen speak, kun rytme og bevægelse, med musikken som drivkraft.

Senest skabte Just Eat en musikvideo i samarbejde med Christina Aguilera og Latto, hvor en specialskrevet sang udgjorde hele kampagnen. Ingen slogans, kun musik. Det viser, hvordan mærker lader musikken føre an og skaber reklamer, der føles som fælles lydspor mere end salgsbudskabet.

Hvor fortælling bevæger sig hen, når lyd tager over

På tværs af medier bliver musik i stigende grad selve fundamentet for, hvordan historier bliver skabt og delt. I film, spil, sociale medier, podcasts og reklamer former lyden struktur, rytme og stemning på måder, der før var forbeholdt billeder og manuskripter.

Det peger på en bredere forandring i, hvordan publikum engagerer sig med indhold. Når skabere arbejder ud fra rytme og melodi i stedet for blot alene, kan fortællinger begynde at tage form omkring lyden først med billeder som støtte. Det skaber en ny form for medieoplevelse, hvor musik ikke bare understøtter budskabet, den skaber det. Fremadrettet kan historier i stigende grad blive styret af lyd, loops og lag, i stedet for scener og replikker.

ANNONCE